1 år med døgnåbent på BørneTelefonen: Børn og unge ligger søvnløse med svære tanker

Om natten, når de fleste sover, er der børn og unge, der ligger vågne med svære tanker og følelser. Hver tredje samtale handler om psykisk mistrivsel såsom selvmordstanker, selvmordsforsøg, psykiske lidelser og angst. Mange af samtalerne rummer flere af problemstillingerne på samme tid.
Det viser en ny analyse, Børns Vilkår har lavet på baggrund af det første år med døgnåben på BørneTelefonen. Analysen baserer sig på i alt 6.425 samtaler fra 1. november 2021 til 31. oktober 2022 i tidsrummet 23-07.
En 16-årig har efter en akutanbringelse forsøgt selvmord flere gange. En 17-årig har slugt skarpe genstande og tør ikke dele det med forældrene af frygt for, at de bliver skuffede. En 15-årig er på vej mod en bro for at begå selvmord.
Det er eksempler på nogle af nattens samtaler, som i flere tilfælde er endt med, at rådgivere har kontaktet politi, ambulance eller psykiatrien, så børnene eller de unge har fået den rette hjælp.
”Det er rystende og trist, når børn og unge er vågne om natten, fordi de er fortvivlede og modløse. Det bekræfter behovet for, at BørneTelefonen er døgnåben, så der altid er en voksen at række ud til. Psykisk mistrivsel fylder stadig blandt børn og unge, og vi forudser, at rådgiverne også fremover får travlt med at besvare endnu flere af de alvorlige samtaler,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Politisk prioritering mangler
Knap hver ottende samtale i tidsrummet 23-07 handler om selvmordstanker og selvmordsforsøg – det er mere end dobbelt så meget som i resten af åbningstiden.
”Vi har flere gange understreget behovet for en national handleplan mod psykisk mistrivsel, og det holder vi fast i. Ingen kan være tjent med, at flere og flere børn og unge ender i mistrivsel. Det er afgørende, at politikerne prioriterer at knække den stødt stigende kurve. Der skal investeres mere i forebyggelse frem for først at reagere, når psykiatri og akutberedskab skal i spil,” siger Rasmus Kjeldahl.
Børns Vilkår har stillet konkrete forslag til, hvad der kan forebygge og løse psykisk mistrivsel blandt børn og unge. En del af det handler om at skabe gode og inkluderende fællesskaber for børn og unge i dagtilbud, fritidstilbud og op gennem uddannelsessystemet.
Fakta:
- På det første år med døgnåbent på BørneTelefonen, har der i åbningstiden mellem kl. 23 og 07 været 6.425 samtaler.
- Hver tredje samtale mellem kl. 23 og 07 handler om psykisk mistrivsel såsom selvmordstanker, psykiske lidelser, selvskadende adfærd og angst. Mange af samtalerne rummer flere af problemstillingerne på samme tid.
- Selvmordstanker/selvmordsforsøg fylder 12,5 pct om natten – det er dobbelt så meget som i det øvrige tidsrum. Der ses ligeledes næsten en fordobling af samtaler om selvskadende adfærd, der fylder i 9,5 pct. af samtalerne om natten og 5,2 pct. om dagen.
- BørneTelefonen har tlf. 116 111. Det er gratis og anonymt at ringe, sms’e eller chatte. HØRT er en døgnåben chatrådgivning målrettet unge, som man tilgår via hørt.dk.
- BørneTelefonen har siden 1. november 2021 udvidet åbningstiden, så den nu er døgnåben alle dage året rundt.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Herning: Om man er 21 eller 70 år, kan vold fra barndommen stadig gøre ondt18.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling ved Frivilligcenter i Herning.
Hver sjette elev i 8. klasse har været udsat for vold fra en forælder, stedforælder eller plejeforælder det seneste år4.6.2025 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fysisk og psykisk vold mod børn i Danmark er stadig alt for udbredt, viser ny undersøgelse fra Børns Vilkår. En del af eleverne i undersøgelsen har ikke fortalt om volden til nogen. Dem, der har sagt det højt, har oftest gjort det til venner og søskende.
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Aarhus: Om man er 21 eller 70 år, kan vold fra barndommen stadig gøre ondt1.6.2025 05:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling på Store Torv i Aarhus.
Børns Vilkår: Omsorg skal prioriteres nu – børn har ikke tid til at vente på reformer23.5.2025 07:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Kvaliteten i dagtilbud er utilstrækkelig og vilkårlig. Det viser anden del af den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud, som EVA og VIVE har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet. Børns Vilkår opfordrer til øget fokus på omsorg som kernefaglighed, mens vi venter på effekten af langsigtede politiske løsninger.
Ny undersøgelse: Fællesskaber er vigtige for små børns trivsel – men ikke alle får hjælp til at indgå i dem13.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikke alle børnehavebørn oplever, at de får hjælp af de voksne til at blive en del af legefællesskabet. Samtidig kan forventninger til køn begrænse børns fællesskaber. Sådan lyder nogle af resultaterne fra en undersøgelse blandt mere end 490 børnehavebørn, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum