1. april skal hunden i snor på stranden
Mange hunde elsker at komme på stranden, da stranden giver mange forskellige muligheder for stimulering af snuden og opdagelser i vandet. Fra den 1. april til den 30. september skal hundeejere ifølge naturbeskyttelsesloven holde deres hund i snor, når den luftes på de danske strande. Der er dog undtagelser for specifikke strande, så det er en god idé at holde øje med skiltningen på din lokale strand.
Tag hensyn til mennesker og dyr
Stranden skal være for alle, og det er derfor vigtigt at respektere de badende gæster. Der er dog også en anden god grund til at holde hunden i snor i denne periode. Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse forklarer:
- Efter 1. april er det vigtigt at tage hensyn til de ynglende fugle rundt omkring på strandene. Vi kan ofte ikke selv se dem, men vores hundes snuder kan nemt finde dem. Det er derfor vigtigt at give fuglene fred til at passe sine unger uden at skulle frygte løse rovdyr som hunde.
Der er også strande, hvor det er helt forbudt at lufte sin hund. Derfor skal man altid holde øje med skiltningen, uanset hvad tid på året, hunden bliver luftet.
- Selvom hunden skal i snor, så ødelægger det ikke hundens strandtur. Hunden vil nyde strandturen både med og uden snor, da den ikke bliver forhindret i at opleve alle strandens sanseindtryk selvom den har snor på, siger Jens Jokumsen.
En af de vigtigste ting ved hundens daglige gåture er aktivering, og her er stranden helt fantastisk. På stranden får hunden som regel en masse uvante sanseindtryk, og det er uanset, om den er i snor eller ej.
FAKTABOKS: 10 gode råd til hensynsfulde hundeejere
- Vis hensyn overfor andre
- Hils venligt
- Træn et sikkert indkald
- Sørg for, at din hund bliver socialiseret
- Lær hundens sprog at kende
- Kend din hunds personlighed
- Træn din hund
- Søg hjælp ved uønsket adfærd
- Opfyld hundens behov
- Overhold regler og påbud
Læs mere om, hvordan man er en hensynsfuld hundeejer her
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
Over én million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud16.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 blev der for første gang sat over én million fasaner ud i naturen til jagt. Alternativet fremsætter i dag et lovforslag om forbud mod skydefugle, som Dyrenes Beskyttelse bakker op om
Stadig ubesvarede spørgsmål om væltede grisetransporter15.4.2024 14:17:24 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en lastbil med grise er væltet og flere grise er aflivet. Sidste år forulykkede ti lastbiler med grise på de danske veje, viser nye tal. Dyrenes Beskyttelse vil have undersøgt, om lasten med hundredvis af levende grise udgør en risiko i sig selv
Dyrene skal ikke tage skraldet29.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse oplever for tiden flere henvendelser på dåvildt, der har fået viklet geviret ind i bånd og skrald. Det kan ende med at koste dyret livet.
Dyrenes Beskyttelse: Luftbro med levende krabber er en rigtig skidt idé26.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Grønlandske kæmpekrabber er for første gang fløjet levende til auktion i Danmark. Det fejres af fiskere og flyselskab, men det sker på bekostning af krabberne, mener Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum