Nyt praksisakademi på NEXT Campus Nørrebro19.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København modtager en bevilling på 125 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til at udvikle skolens campusområde på Nørrebro i København. Det kommer til at ske i form af et såkaldt praksisakademi, som skal forene det praksisfaglige og teoretiske på erhvervsuddannelserne med et mere attraktivt ungdoms- og studiemiljø.