Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger på tre molekyler, som kan spille en rolle for både en række kræftsygdomme og neurologiske sygdomme. Resultaterne er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications

En hjemmetest for HPV skulle få flere kvinder i Region Hovedstaden med i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, og det ser ud til at lykkes. Resultater fra en pilot implementering af HPV hjemmetest viser nemlig, at flere bliver screenet, når de får lov til selv at teste i stedet for at gå til lægen. Det på sigt vil redde liv, mener forskerne.

Grønlænderne bliver nu ramt af kræft lige så ofte som danskere, finner, islændinge, nordmænd og svenskere. Men risikoen for at dø af sygdommen er større end i de øvrige nordiske lande. Der er derfor behov for at undersøge kræftforløbene i landet, for at komme den høje dødelighed til livs, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen.

Leukæmi er den hyppigste kræftform hos børn, selv om den heldigvis stadig er sjælden. I dag ved man imidlertid kun lidt om årsagerne. Forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger nu på en statistisk sammenhæng mellem morens brug af hormoner op til eller under graviditeten og forekomst af sygdommen. Resultaterne er netop offentliggjort i et af verdens førende medicinske tidsskrifter, Lancet Oncology.

Øger magnetiske felter fra højspændingsledninger risikoen for leukæmi hos børn? Det har videnskaben længe søgt svar på. I en ny stor international undersøgelse, der samler alle hidtil gennemførte undersøgelser, finder forskerne en let øget risiko for leukæmi for børn, der bor tæt ved ledningerne – og de viser, at sammenhængen ikke kan forklares med de elektromagnetiske felter.

Hver femte kræftpatient får stadig ikke behandling inden for de anbefalede tidsfrister. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Især venter patienter med bugspytkirtelkræft for længe, lige som det inden for brystkræft går den forkerte vej. - Den udvikling skal vendes, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

9 ud af 10 kræftpatienter har brug for hjælp og støtte i kræftforløbet. Appen Sammenholdet er et nyt og gratis koordineringsværktøj fra Kræftens Bekæmpelse, der skal gøre det nemmere for kræftpatienter og deres nærmeste pårørende at få hjælp i hverdagen af familie, venner og bekendte.

Tusindvis af unge begynder i disse dage på en ungdomsuddannelse, og desværre fylder alkohol tit meget under studiestart. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden sætter nu fokus på, hvordan musik, venner og fællesskab er mere afgørende end alkohol, når det kommer til at skabe den fede fest. Sammen med Faustix, en af Danmarks største DJ’s, inviteres elever på landets ungdomsuddannelser til at være med i konkurrencen ’Del din energi’. Vinderne får en alkoholfri morgenfest med Faustix.

Resistens – eller modstandsdygtighed – er et stort problem i kræftbehandling. Ikke mindst hos patienter med hjernekræft af typen glioblastom, hvor kræftcellerne kan blive modstandsdygtige over for lægemidlet Avastin. Ny forskning giver nu en større forståelse af, hvordan det sker.

Knap hver femte af de unge, der ryger, røg første gang i skoletiden. Og hos dem, der allerede ryger eller tidligere har røget, melder rygetrangen sig ofte i løbet af skoledagen. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

7. AUGUST 2018: I dag fylder professor Anne Tjønneland, overlæge ved Kræftens Bekæmpelse og leder af enheden for Kost, Gener og Miljø ved Center for Kræftforskning, 60 år. Hun står bag arbejde, der har givet banebrydende viden om hvorfor vi får kræft, og som har sat aftryk i både forskningsverdenen og blandt danskernes livsstil.

Vi danskere er generelt blevet bedre til at undgå solskoldninger, når vi går ud for at nyde solen i den danske sommer. Men faktisk får vi oftere rød hud, når vi ikke bevidst opsøger solen for eksempelvis at solbade. Ifølge en netop offentliggjort rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er det kun hver tredje af de solskoldede danskere, der solbadede, da de blev forbrændt.

Roskilde Festival går ind i partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag. Dermed slutter festivalen sig til den voksende skare af aktører, der ønsker at gøre det sværere for børn og unge at begynde at ryge.

Behandling af kræft bliver hele tiden bedre, og flere overlever sygdommen. Derfor bliver det mere og mere vigtigt at have fokus på, hvordan man får et godt liv efter sygdommen. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse kortlægger nu, i den største undersøgelse af sin slags til dato, hvilke senfølger tidligere kræftpatienter har risiko for at få i form af sygdomme der rammer kroppens hormonsystemer. Det er viden som kan bruges til at opdage senfølgerne tidligt og måske mindske omfanget.

Kræftmedicin mod blandt andet arvelig bryst- og æggestokkræft er effektivt – men ikke af den grund man hidtil har troet. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse som samtidig giver en ny forklaring på helt grundlæggende processer under celledeling. Det er viden, som i fremtiden måske kan føre til bedre behandlinger mod en række kræftsygdomme. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature.

Antallet af danskere, der vender hjem fra en solferie med en kedelig solskoldning i bagagen, er steget markant. I 2012 blev 27 pct. solskoldet på ferien, men i 2017 var det tal steget til 37 pct. Bekymrende, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

De fleste hjemmeboende 15-20-årige har talt med deres forældre om alkohol, men kun 29 pct. har aftaler med forældrene om deres alkoholforbrug. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ’Fuld af liv’.

Hvordan får vi en røgfri fremtid? Hvad mener de unge? Og kan man forsvare at investere danskernes pensionspenge i tobaksaktier? Dette er blot nogle af de emner, du kan blive klogere på og debattere, når Kræftens Bekæmpelse igen i år er til stede på Folkemødet.

Alt for mange kræftpatienter får ikke behandling inden for den tidsfrist, som de skal. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Tallet vækker ikke overraskelse i Kræftens Bekæmpelse, og det er netop problemet: Det er ikke i orden, at antallet af patienter, der kommer i behandling til tiden, er stabiliseret på et for lavt niveau, lyder det fra Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør.

Ida Pedersen, Hanstholm, er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse, som hun har siddet i siden 2015. Ida Pedersen er uddannet sygeplejerske, har et diplom i offentlig forvaltning og er medlem af kommunalbestyrelsen. - Gennem mit arbejde som sygeplejerske oplever jeg desværre stadig patienter og pårørende, der føler sig svigtet. De mangler støtte og vejledning om behandlingsmuligheder og rette individuelle opfølgningsforløb. Jeg vil gerne arbejde for, at alle aktører bidrager til bedst mulige forløb, siger hun.