Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet integrere sig i det danske samfund og forberede sig på at rejse hjem. De modsatrettede krav skaber stor usikkerhed blandt flygtninge og gør det sværere for frivillige og sagsbehandlere at hjælpe dem med at etablere sig i Danmark. Det viser forskningsprojektet Boundary Work, som anbefaler et øget politisk fokus på støtte og vejledning af flygtninge.

Anerkendelse af klimaforandringerne er i mange lande et spørgsmål om politisk overbevisning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor et stort flertal af befolkningen – uanset politisk ståsted – tror på klimavidenskaben og er meget bekymrede. Til gengæld er vi uenige om, hvor langt vi skal gå for at tackle problemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Da billeder af gispende fisk og død havbund gik Danmark rundt i sommer, kom det moderne landbrugs brug af gødning atter i fokus. Men problemerne er på ingen måde nye: Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte den omformning af de danske fjordområder til landbrugsarealer, som kulminerede med store dræningsprojekter i perioden 1940-1970. Det viser forskere fra Københavns Universitet i ny artikel.

I forbindelse med udgivelsen af bogen ’The Fate of Third Worldism in the Middle East’ afholder mellemøstforskerne Rasmus Elling (KU) og Sune Haugbølle (RUC) fredag den 23. februar et åbent seminar på Københavns Universitet.

I en ny bog afdækker forskere fra Københavns Universitet kontrollen over digital infrastruktur i de fire største nordiske lande. Forskningen viser, at globale techgiganter står stærkest i Danmark, mens nationale og offentlige institutioner har fastholdt en større indflydelse på internettet i Norge. Men digitaliseringen har uigenkaldeligt ændret velfærdsstaternes rolle på tværs af regionen.

På Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling på KU besluttede nogle forskere sig for fire år siden for at se nærmere på nogle af samlingens latinske håndskrifter. I sig selv ikke opsigtsvækkende. At ét af håndskrifterne viste sig at have tilhørt Christoffer Columbus’ søn ændrede sagen. I dag kommer det spanske kongepar til København og KU for at se originalen fra 1500-tallet.

Sammenligningen med George Lukas’ filmkarakter er næsten for tyk. Det er da heller ikke en fantasifigur, men derimod en af den virkelige verdens mest betydningsfulde nulevende arkæologer, der er i denne uge kommer til København, hvor han bliver udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet.

Hvordan bliver fortiden fortalt og erindret, og hvordan producerer og videreformidler vi den. Det er omdrejningspunktet for den tyske professor Astrid Erll, der i næste uge bliver udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet.

Klimarådet anklager politikerne for at fokusere for meget på teknologiske løsninger i stedet for gennem politiske beslutninger at bidrage til den grønne omstilling. Nu får de opbakning fra en så uventet kant som sprogforskningen.

Unge og deres forældre er ikke kun passive ofre for sociale medier. De tager tværtimod aktivt stilling til, hvordan de vil bruge medier som Instagram, Facebook, Snapchat og Messenger, og hvor meget de skal fylde i forskellige situationer i deres hverdag. Det viser sprogforskere fra Københavns Universitet med forskningsprojektet SoMe Family.

I et nyt studie i Scientific Reports viser forskere, at det er muligt at udtrække forhistorisk DNA af en 2.900 år gammel mursten. Den nye analysemetode vil kunne give klimaforskere, biologer og arkæologer et unikt indblik i biodiversiteten fra et specifikt område og tidspunkt i oldtiden.

Skriftlige kilder viser, at kysset var del af den seksuelle praksis blandt mellemøstlige folkeslag for 4.500 år siden. Det konkluderer forskere i en ny artikel, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science.

Da en række britiske kolonier efter 2. verdenskrig begyndte at kræve selvstændighed, blev det startskuddet til den afkolonisering, som siden har tømt begrebet ”Britishness” for mening. Selv Storbritannien er ved at falde fra hinanden, fordi en stigende andel af befolkningen ikke længere kalder sig britisk. Sådan konkluderer historieprofessor Stuart Ward i sin nye bog Untied Kingdom - a Global History of the End of Britain.

Det nordiske trænges ofte i baggrunden af det europæiske og globale perspektiv. Men kriser og krig har skabt større opmærksomhed på, hvad de nordiske lande kan sammen. Derfor er der brug for at styrke den nordiske samhørighed. Med projektet NORDUNG tages første skridt til at styrke den nordiske bevidsthed blandt Nordens ungdom. Det sker med baggrund i en bevilling på 15 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden.

Seniormedarbejdere er ofte bange for, at deres kolleger synes, de er faldet af på den og blevet uproduktive – hvilket er udbredte fordomme om ældre medarbejdere. Og den usikkerhed får mange til at gå på pension tidligt, viser nyt studie fra Københavns Universitet

Grundstoffet strontium kan sammen med årringsanalyser vise, hvor træ, som blev brugt til at bygge huse i Danmark for 400 år siden, stammer fra. Det demonstrerer to forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE.

Et nyt center på Københavns Universitet skal undersøge kunstens samfundsmæssige rolle i både aktuelt og historisk perspektiv. Ambitionen er at øge og styrke dialogen mellem forskere og praktikere, der skaber ny viden om kunst. Mikkel Bogh, der indtil udgangen af april er direktør på Statens Museum for Kunst, bliver centerleder fra 1. juni.

Gennem de sidste tre år har sprogforskere fra Københavns Universitet undersøgt, hvad der foregår under tolkede retsmøder, og deres konklusion er klar: Der bør være en tolkeuddannelse i Danmark. Det bør der, fordi retstolkning er en særlig genre, som ikke kun stiller høje krav til tolkenes sproglige kompetencer, men også til deres viden om retssystemet.

For mange muslimske kvinder i Danmark er det ikke nok at kalde sig muslim; de vil vide mere om islam, og hvordan de styrker deres forhold til Gud og deres medmennesker. Derfor opsøger de islamundervisning i moskeer, på nettet og i private studiegrupper. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet.

Højredrejningen i Brasilien, der er blevet tydelig under Bolsonaro, er ikke ny, og den burde heller ikke være så uventet. Den bygger på yderligtgående ekstremistiske religiøse ideer, som har gennemsyret det brasilianske samfund i over 100 år, viser afhandling.