HusCompagniet fortsatte salgsfremgangen i 1. kvartal 2025 og bekræfter forventningerne8.5.2025 08:01:24 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet fastholdt det stærke momentum i hussalget og omsætningen, der voksede 31% til 635 mio. kr. i 1. kvartal i overensstemmelse med forventningerne som følge af højere aktivitet på tværs af alle forretningsenheder efter den fortsatte salgsfremgang i de senere kvartaler. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi har fået en god start på året og glæder os over at fastholde den gode salgsfremgang på tværs af vores forretningsenheder og levere solid omsætningsvækst for tredje kvartal i træk. Bedringen i markedet for enfamiliehuse fortsætter trods politisk og økonomisk turbulens på den globale scene, og vi fortsatte med at øge vores pipeline i rækkehusforretningen.” Bruttomarginen1 faldt i overensstemmelse med forventningerne fra 23,3% til 19,5% i 1. kvartal 2025. Sammenligningsperioden var påvirket af færdiggørelsen af flere succesfulde projekter og lavere materialeomkostninger end ventet. I 1. kvartal 2025 afspejlede marginen ændringer i produktmikset og en lavere andel