De offentlige sundhedsudgifter er steget med 69 pct. fra 2000 til 2017 målt i faste priser. Stigningen er markant højere end stigningen i de øvrige offentlige udgifter.

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster.

DK industriproduktion ligger over niveauet fra før krisen, ¾ af iværksættere er mænd & DK relative udgifter til FOU er i #EU top. Læs mere om dette & meget andet i nyt faktaark om DK erhverv: https://t.co/87XsKDEMGO #dkpol #dkøko #dkbiz pic.twitter.com/PAEnrvo3ok — Danmarks Statistik (@DSTdk) 16. januar 2019

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne.

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige.

Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs.

Knap 16.000 børn har forældre og bedsteforældre, der bor på i alt seks forskellige adresser i Danmark.

Politiken bringer tirsdag d. 18. december en artikel med overskriften ”Privat gaveregn til statsansatte i Danmarks Statistik”. I den forbindelse fremlægger vi samme oplysninger, som vi har sendt til Politiken, så alle sagens detaljer er tilgængelige.

I dag udgiver Danmarks Statistik et nyt lønindeks. Lønindekset er standardberegnet og er således renset for de effekter på lønudviklingen, som stammer fra ændringer i medarbejdersammensætningen.

Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor.

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009.

Afstanden til sommerhuset er i gennemsnit 79 km for danske sommerhusejere, der ikke selv bor i huset hele året. Bag gennemsnitstallet gemmer sig dog betydelig variation.

Antallet af børn i Danmark er faldet med 4 pct. i perioden 2008-2018, og faldet fordeler sig skævt i kommunerne. Mens kommuner omkring universitetsbyerne oplever fremgang, falder børnetallet i yderkommunerne

Historisk højt niveau af CO2-udslip i fokus i #dkmedier. Nyt faktaark fra DST indeholder de nyeste tal om klima og energi i DK. Læs bl.a. om udslip af drivhusgasser ift. #dkøko vækst. https://t.co/ByMeTyCynz #cop24 #dkgreen pic.twitter.com/CS3s0iTajq — Danmarks Statistik (@DSTdk) 6. december 2018

Omkring 500.000 personer betalte topskat i 2017. Størstedelen af dem var mænd. Mænd er også overrepræsenteret blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde samt blandt personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen.

Et stadig mere digitaliseret arbejdsliv stiller krav til vores it-kompetencer. Det mener 11. pct. af danskerne i beskæftigelse ikke de er klædt på til. Omvendt er der et uudnyttet potentiale blandt 23 pct., som mener, at de ville kunne klare mere krævende it-baserede opgaver på jobbet end dem, de løser i dag. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2018, som udkommer i dag.

Ingen, der er interesseret i dansk økonomi, kan have overset, at Danmarks Statistik for et par uger siden udsendte reviderede nationalregnskabstal for 2015, 2016 og 2017. Den efterfølgende diskussion har i høj grad gået på, om de foreløbige tal egentlig kan bruges til noget givet tendensen til efterfølgende revisioner. Det er derfor nok værd at give lidt perspektiv på diskussionen.

12 pct. af 25-64-årige personer med danske oprindelse har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-indvandrere samt indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, er andelen større.

3.900 ud af de 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var udenlandske studerende. Udenlandske studerende er personer, der har haft studie som opholdsgrundlag i Danmark. Hver femte (20 %) af de udenlandske dimittender i 2014 var ikke i befolkningen tre måneder de fuldførte deres uddannelse. Efter 21 måneder var tallet 31 pct. Blandt statsborgere fra vestlige lande var 33 pct. ikke længere i befolkningen 21 måneder efter fuldført uddannelse i 2014. For statsborgere fra ikke-vestlige lande var det 23 pct., som ikke længere var i befolkningen. 38 pct. af de udenlandske studerende med statsborgskab fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse 21 måneder efter fuldført uddannelse. For statsborgere fra vestlige lande var 22 pct. i beskæftigelse. Tallene omfatter også de studerende, som ikke længere er i befolkningen. Fordelt på uddannelser er der forskel på, hvor stor en andel af dimittenderne, der får job i Danmark. Blandt de udenlandske dimittender fra lange videre

I 2018 afsætter den danske stat 4 millioner kr. til ’danefægodtgørelse’- altså dusører for smykker, mønter og andre genstande fra Danmarks fortid, som graves op på byggepladser og af skattejægere. Dette er en stigning på 43 pct. i forhold til 2017.