Re-Match Holding A/S

Re-Match modtager tilskud på 17 mill. kr. til sin franske fabrik

20.6.2022 11:12:23 CEST | Re-Match Holding A/S | Selskabsmeddelelse

Selskabsmeddelelse 15/2022 - Herning, Danmark, 20. juni 2022 - Re-Match Holding A/S ("Re-Match"), en pionér inden for bæredygtig genanvendelse af kunstgræs, har netop sikret sig et stort milliontilskud fra den franske Grand Est-region gennem ERDF (European Regional Development Fund) som støtte til opførelsen af virksomhedens kommende fabrik i Erstein, Frankrig.

Re-Match investerer alt i alt ca. 10 mill. euro. i sit nye recyclinganlæg i Alsace og vil skabe ca. 40 nye fuldtidsjob. Dette initiativ og det faktum, at Re-Match's kunstgræsgenvindingskoncept vil bidrage til at håndtere et betydeligt miljøproblem, anerkendes nu af Grand Est-regionen i form af et tilskud på næsten 2,0 mill. euro og af ADEME (Agency for the Environment and Energy Management) med et tilskud på  0,3 mill. euro. Dette udgør i alt mere end 17 mill. kr., som vil blive investeret i den topmoderne, digitale produktionslinie i Frankrig. Re-Match modtager dette tilskud oveni de 4,5 mill. euro (33,5 mill. kr.) som de hollandske myndigheder fornylig gav til byggeriet af selskabets nye fabrik i Tiel, Holland.

Når den franske fabrik er i drift, vil den kunne behandle mere end 60.000 tons affald og spare miljøet for op til 100.000 tons CO2 hvert år - sammenlignet med den nuværende praksis med afbrænding af kunstgræs.

"Re-Match er blevet rigtig godt modtaget i Alsace, og vi har haft en konstruktiv dialog, ikke blot med Grand Est-regionen, men også med ADEME og sammenslutningen af kommuner i Erstein-distriktet," siger CEO for Re-Match France, Eric Levresse.

"Med etableringen af Re-Match i Frankrig vil vi kunne tilbyde bæredygtig genanvendelse til det franske marked samt Tyskland, Schweiz, Østrig, Luxembourg og Norditalien – og jeg er glad for, at vi bliver ved med at se overvældende lokal opbakning alle steder, hvor vi planlægger at bygge. Dette opmuntrer os yderligere i forfølgelsen af vores mål om at etablere 24 Re-Match fabrikker over hele verden,” tilføjer CEO for Re-Match, Nikolaj Magne Larsen.

De tilskud, der er modtaget til fabriksbyggeriet i Frankrig og også for nylig i Holland - i alt mere end 50 mill. kr. - er positivt overraskende for Re-Match og selskabets mange nye investorer, da det ikke var forventet i det budget, der blev lagt i forbindelse med selskabets nylige børsnotering.

 

For mere info kontakt venligst:

Investorer:   Nikolaj Magne Larsen, CEO, +45 7734 6734
Medier:        Martin Plambek, CMO, +45 5211 1125, mp@re-match.com

 

 

Certified Advisor:

Daniel Sand
Mobil +45 30 27 76 67
Oaklins Denmark A/S
Østergade 26B
1100 København

 

Kontakter

Martin Plambek

CMO

mp@re-match.com

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye