Nord.investments A/S

Offentliggørelse af intern viden om genoptaget behandling af tidligere indleveret fondsmægleransøgning

1.12.2021 16:15:20 CET | Nord.investments A/S | Selskabsmeddelelse

Selskabsmeddelelse nr. 8

NORD.investments A/S (i det følgende ”NORD.investments”) har d.d. skriftligt tilkendegivet over for Finanstilsynet, at man ønsker, at Finanstilsynet genoptager behandlingen af NORD.investments' fondsmægleransøgning, som oprindeligt blev indleveret den 1. december 2020. 

NORD.investments modtog tidligere et formelt afslag på fondsmægleransøgningen fra Finanstilsynet, fordi en ejer i NORD.investments ikke tidsnok har indsendt dokumentation efterspurgt af Finanstilsynet. For yderligere oplysninger herom henvises til NORD.investments' selskabsmeddelelse nr. 7 af 1. december 2021.

NORD.investments er i dialog med den pågældende ejer og forventer snarest en afklaring i forhold til, hvordan grundlaget for Finanstilsynets godkendelse kan blive tilvejebragt. Det er forventningen, at NORD.investments på baggrund af Finanstilsynets behandling vil modtage tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed inden for de kommende 6 måneder.

NORD.investments har i dag tilladelse som investeringsrådgiver og yder med udgangspunkt heri investeringsrådgivning til kunder. Finanstilsynets genoptagelse af behandlingen af NORD.investments fondsmægleransøgning forventes således ikke at påvirke NORD.investments' nuværende forretning, medføre øgede omkostninger eller øget træk på interne ressourcer.

Frem til offentliggørelsen af denne selskabsmeddelelse blev anmodningen om at få genoptaget behandlingen af NORD.investments' fondsmægleransøgning anset som intern viden, da det vurderes, at ansøgning om en finansiel licens er relevant information for markedet. 

 

Kontakter

Anders Hartmann

CEO

NORD.investments A/S

anders@nord.investments

Sasja Dalgaard

Certified Adviser

Partner, Tofte & Company

sd@toftecompany.com

Om Nord.investments A/S

NORD.investments A/S er en digital pension- og investeringsløsning, der gør det nemt og transparent at investere for den langsigtede investor. 
Vi mener at langsigtede investorer bør have en ordentlig og intelligent investeringsløsning med lave omkostninger. Vores mission er at bygge en transparent og uafhængig investeringsløsning der gør det nemt for alle at investere til lave omkostninger.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye