Jeudan A/S

Jeudan udbygger investeringerne i København K

30.4.2022 12:29:51 CEST | Jeudan A/S | Intern viden

Jeudan har indgået aftale om erhvervelse af Antonigade 2-10, Kristen Bernikowsgade 1-13, Pilestræde 6-16 samt Østergade 32-34 og 42, der samlet går under betegnelsen Galleri K.  Erhvervelsen sker gennem køb af Galleri K Retail ApS med en egenkapital og rentebærende gæld for ca. DKK 2 mia.

Ejendommene, der har et samlet areal på ca. 25.000 m², har en fordeling med 41 % kontorer, 32 % detail, 6 % restauranter m.m. samt 21 % kælderarealer m.m., herunder parkering.

Ejendommene overtages i løbet af andet kvartal 2022.

Jeudan ejer i forvejen ejendomme med et samlet areal på ca. 40.000 m² i området Antonigade, Gl. Mønt, Kristen Bernikowsgade, Kronprinsensgade, Pilestræde, Sværtegade, og købet er dermed fint i tråd med Jeudans strategi om køb af velbeliggende ejendomme i København K.  Ejerskabet af et af samlet areal på mere end 65.000 m2 i disse attraktive gader i København medfører mulighed for Jeudan for at skabe yderligere udvikling af området, der øger områdets og ejendommenes attraktivitet.

Jeudans samlede ejendomsportefølje udgør efter købet ca. DKK 33 mia. med et samlet areal på mere end 1 mio. m2.

På baggrund af købet har Jeudan øget forventningerne for 2022 til et resultat før finansielle omkostninger (EBIT) i niveauet DKK 975-1.025 mio. (tidligere i niveauet DKK 935-985 mio.), et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) i niveauet DKK 820-870 (tidligere i niveauet DKK 800-850 mio.) på baggrund af en omsætning i niveauet DKK 1,9 mia. (tidligere i niveauet DKK 1,8 mia.).  Hertil kommer kursregulering af renteaftaler, der år til dato udgør en positiv regulering på ca. DKK 1,5 mia., og værdiregulering af ejendomme.

Jeudan offentliggør regnskab for første kvartal 2022 den 23. maj 2022.

 

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 2020 9266.

 

Jeudan A/S, Bredgade 30, 1260 København K, tlf. 7010 6070

 

Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 600 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye