Per Aarsleff Holding A/S

Ændring af direktionen i Aarsleff

8.7.2020 14:08:16 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Intern viden

Direktionen i Per Aarsleff Holding A/S ændres den 10. juli 2020, idet viceadministrerende direktør Lars M. Carlsen fratræder.

Lars M. Carlsen har været ansat siden 1988 og blev direktionsmedlem i 2000. Han har som en del af den øverste ledelse haft en væsentlig andel i selskabets positive og stabile udvikling gennem en lang årrække.

Lars M. Carlsen har været ansvarlig for opbygningen af organisationen i hovedstadsområdet. Han har desuden stået i spidsen for flere datterselskaber, Aarsleffs indsats på Malmø City Tunnel og Øresundsforbindelsen, flere store infrastruktur- og offshore wind-projekter i både Danmark og udlandet samt Aarsleffs engagement på Femern-projektet.

Bestyrelsen takker Lars M. Carlsen for en usædvanlig engageret, succesfuld og loyal indsats gennem årene.

Direktionen består fremover af administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen, viceadministrerende direktør Nicolai Schultz samt koncernøkonomidirektør Mogens Vedel Hestbæk.

Kontakter

Ebbe Malte Iversen

Bestyrelsesformand / Chairman of the Board of Directors

Om Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye