BankNordik

BankNordik opjusterer forventningerne til resultatet efter skat for 2020 til 80-120 mio. kr.

16.7.2020 14:34:08 CEST | BankNordik | Intern viden

Selskabsmeddelelse nr. 11/2020

BankNordiks oprindelige forventninger til de finansielle resultater for 2020 var et resultat efter skat i intervallet 100-150 mio. kr.

På baggrund af situationen omkring COVID-19, og den deraf afledte uvished, foretog banken den 27. april 2020 en revurdering af de finansielle forventninger til året og nedjusterede det estimerede nettoresultat til 30-80 mio. kr. grundet en forventning om højere nedskrivninger på udlån, tab på bankens egenbeholdning og øgede udgifter til skadesudbetalinger på rejseforsikringer.

På basis af en revurdering af koncernens finansielle forventninger til 2020 opjusterede banken den 24. juni 2020 forventningerne til resultatet efter skat til at ligge i intervallet 50-90 mio. kr.

Henset til at COVID-19 situationen hidtil har haft en mere begrænset effekt på udviklingen i koncernens finansielle resultater end forventet, har banken nu foretaget en fornyet gennemgang af koncernens finansielle forventninger til 2020 og anslår, at resultatet efter skat vil være i intervallet 80-120 mio. kr. Opjusteringen relaterer sig til primært tilbageførsler af nedskrivninger.

Henset til den usikkerhed der fremdeles er omkring langtidseffekterne af COVID-19 situationen, vil banken reservere yderligere 10 mio. kr. til COVID-19 relaterede nedskrivninger, således at der nu reserveres i alt 35 mio. kr.  

Opjusteringen er baseret på forventningerne til fremtiden og er derfor behæftet med usikkerhed. Bankens regnskab for 2. kvartal offentliggøres den 4. august 2020.

Yderligere oplysninger:

Árni Ellefsen, adm. direktør, tlf. (+298) 230 348

BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og forsikringsaktiviteter på Færøerne. Koncernen, som blev grundlagt for over 100 år siden på Færøerne, har samlede aktiver på 16,9 mia. kr. og 359 medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye