Topdanmark A/S

Frasalget af Topdanmark Liv Holding A/S er gennemført

1.12.2022 15:25:17 CET | Topdanmark A/S | Intern viden

Frasalget af Topdanmark Liv Holding A/S er gennemført

1. december 2022

Med. nr. 19/2022

 

Alle relevante myndighedsgodkendelser til Topdanmark Forsikring A/S’ frasalg af Topdanmark Liv Holding A/S til Nordea Life Holding AB er nu modtaget, og handlen er gennemført dags dato. Topdanmark Liv Holding A/S og alle datterselskaber heraf er derfor nu en del af Nordea-koncernen.

I forbindelse med den endelige gennemførsel af salget har Topdanmark Forsikring A/S modtaget en købesum indeholdende en goodwill på 1,44 mia. kr., som bogføres i 4. kvartal 2022. I den senest offentliggjorte modelmæssige resultatprognose for 2022 udgjorde overskuddet efter skat for ophørende aktiviteter 1,225-1,275 mia. kr. Ophørende aktiviteter forventes nu at vise et overskud på 1,025-1,075 mia. kr. inkl. goodwill, transaktionsomkostninger, omkostninger til separation og restrukturering/omkostningstilpasning samt ekstraordinære omkostninger forbundet med frasalget.

Den seneste offentliggjorte modelmæssige resultatprognose for 2022 udgjorde 2,0-2,15 mia. kr. for koncernen. Denne prognose bliver alt andet lige påvirket af samme effekter som ophørende aktiviteter uden at have opdateret resultatprognosen for den fortsættende skadesforretning. De 200 mio. kr. lavere resultatforventninger i ophørende aktiviteter svarer til ca. 2,3 kr. pr. aktie. I prognosen var handlen antaget gennemført d. 31. december 2022. Effekten af den fremrykkede gennemførselsdato er indarbejdet i den nye prognose.

Bestyrelsens forslag til størrelsen af det samlede udbytte for 2022 offentliggøres i forbindelse med Årsregnskabsmeddelelsen for 2022 d. 24. januar 2023.

Eventuelle henvendelser:

Lars Kufall Beck, CFO

Telefon: 44 74 30 28

 

Robin Løfgren, IR-direktør
Telefon: 44 74 40 17
Mobiltelefon: 29 62 16 91

 

Topdanmark A/S
CVR nr. 78040017
Borupvang 4
2750 Ballerup

 

Kontakter

Robin Hjelgaard Løfgren

Head of Investor Relations

rho@topdanmark.dk

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum