Topdanmark A/S

Topdanmark A/S forventer højere afkast og solvensgrad i 2021

6.4.2021 08:43:17 CEST | Topdanmark A/S | Intern viden

Resultatet af den modelmæssige prognose for 2021 hæves til 1.300-1.400 mio. kr. efter skat

6. april 2021

Med. nr. 06/2021

 

Topdanmark A/S forventer højere afkast og solvensgrad i 2021

Resultatet af den modelmæssige prognose for 2021 hæves til 1.300-1.400 mio. kr. efter skat

Baseret på foreløbige tal for 1. kvartal 2021 og en værdiregulering af ejendomsporteføljen hæves resultatet af den modelmæssige prognose for 2021 fra 1.000-1.100 mio. kr. til 1.300-1.400 mio. kr. efter skat. På baggrund af såvel dette merafkast som en rekalibrering af modellen til beregning af fortjenstmargen i Topdanmark Livsforsikring A/S (Liv), forventer vi en positiv effekt på solvensgraden i Topdanmark A/S på omkring 30 procentpoint. De væsentligste årsager hertil er: 

  • De finansielle markeder har været mere gunstige end forudsat ved fremlæggelsen af resultatforudsætningerne for 2021 i årsrapporten for 2020 (selskabsmeddelelse nr. 02/2021), specielt for aktier og CLO’s. I 1. kvartal 2021 har Topdanmark Forsikrings investeringer dermed givet et afkast, der før skat er omkring 170 mio. kr. højere end tidligere forudsat.
  • I Liv fordeles afkastet mellem kunderne og egenkapitalen. Den del af forbedringen i investeringsafkastet i forhold til det forudsatte, der rammer egenkapitalen i 1. kvartal, udgør ca. 130 mio. kr før skat. Heraf skyldes de 110 mio. kr. en værdiregulering af ejendomsporteføljen.
  • Skadeforløbet i 1. kvartal 2021 har været bedre end forudsat i årsrapporten for 2020, især fordi der ikke har været større vejrbegivenheder. Samtidig er renten steget i 1. kvartal, hvilket reducerer den forudsatte combined ratio i resten af året. Den forudsatte combined ratio for 2021 forbedres derfor fra 89-90 til 88-89, stadig før afløb. Herved forøges det forudsatte tekniske resultat i 2021 med ca. 100 mio. kr. før skat.
  • Samlet vil den forudsatte forbedring i afkast på investeringer og skadeforløb forårsage en stigning i skat på knap 100 mio. kr. i 2021.
  • Modellen til beregning af fortjenstmargen i Liv er rekalibreret og tilpasset den betydelige vækst, Liv har udvist gennem de seneste år. Fortjenstmargenen på unit link-produkter hæves fra knap 300 mio. kr. til et mere markedskonformt niveau på omkring 1.050 mio. kr., mens fortjenstmargenen på gennemsnitsrenteprodukter er stort set uændret.
  • Solvensgraden i Topdanmark A/S vil være positivt påvirket af såvel de nævnte højere resultatforventninger som af den højere fortjenstmargen i Liv. Solvensgraden i Topdanmark A/S forventes at stige med omkring 30 procentpoint til omkring 200.

Topdanmarks delårsrapport for 1. kvartal 2021 offentliggøres, i henhold til finanskalenderen, d. 26. april 2021.

 

Eventuelle henvendelser:

Robin Løfgren, IR-direktør
Telefon: 44 74 40 17
Mobiltelefon: 29 62 16 91

Kontakter

Robin Hjelgaard Løfgren

Head of Investor Relations

rho@topdanmark.dk

Om Topdanmark A/S

Topdanmark er et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber.

I mere end 100 år har vi hjulpet vores kunder med at passe på det, der betyder mest. Forebygge og begrænse skader. Sikre økonomisk tryghed før og efter pensionsalderen. Til gavn for både mennesker og miljø.

Det gør os til en attraktiv virksomhed – ikke kun for vores kunder, men også for vores medarbejdere, aktionærer og verden omkring os.

Læs mere om Topdanmark på topdanmark.com

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye