Alefarm Brewing

Supplement til indkaldelse til ordinær generalforsamling den 30. marts 2023

16.3.2023 14:35:15 CET | Alefarm Brewing | Indkaldelse til generalforsamling

I forbindelse med den kommende ordinære generalforsamling udsendes nærværende supplement, som indeholder årsregnskabet for 2022 samt en præsentation af to stærke profiler til bestyrelsen i Alefarm Brewing A/S, henholdsvis Jens Christian Milo, CEO for Philipson Wine, samt Jan Bech Andersen, erhvervsmand og investor.

Selskabsmeddelelse nr. 25

Supplement til indkaldelse til ordinær generalforsamling den 30. marts 2023, jf. selskabsmeddelelse nr. 24

Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre to stærke profiler til sin bestyrelse:

Jens Christian Milo er CEO for Philipson Wine, som er Danmarks største online vinhandler og blandt de førende i øvrige salgskanaler. Han besidder en stor viden inden for markedsføring, salg og distribution af alkoholiske drikkevarer, som har resulteret i adskillige Børsen Gazelle-kåringer på vegne af Philipson Wine. Jens Christian Milo er uafhængig.

Jens Christian Milo bestrider følgende bestyrelsesposter:

  • DEVELTRON A/S, CVR-nr. 34229759 (bestyrelsesmedlem fra og med den 5. januar 2021)
  • DVT Light Holding ApS, CVR-nr. 41217510 (bestyrelsesmedlem fra og med den 5. januar 2021)
  • WALLMANN A/S, CVR-nr. 19559394 (bestyrelsesmedlem fra og med den 14. maj 2019)
  • Wallmann Invest ApS, CVR-nr. 40530908 (bestyrelsesmedlem fra og med den 13. maj 2019)
  • Wallmann Partners ApS, CVR-nr. 40507280 (bestyrelsesmedlem fra og med den 9. maj 2019)

Jan Bech Andersen er erhvervsmand med dybdegående erfaring fra shippingbranchen, hvor han i en årrække har bestredet forskellige ledelsesposter. Han har derudover stor erfaring som investor i en række spændende projekter, lige fra startups og til store børsnoterede selskaber, hvoraf hans engagement i Brøndby IF tæller blandt de mest eksponerede. Jan Bech Andersen er uafhængig. Han ejer 120.000 aktier gennem selskabet Matos Invest ApS.

Jan Bech Andersen bestrider følgende bestyrelsesposter:

  • BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S, CVR-nr. 83933410 (bestyrelsesformand fra og med den 2. april 2019)
  • CM Biomass Holding A/S, CVR-nr. 41722614 (bestyrelsesmedlem fra og med den 7. december 2021)
  • CM Biomass Partners A/S, CVR-nr. 32283853 (bestyrelsesmedlem fra og med den 13. september 2021)

Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:

"Både Jens Christian Milo og Jan Bech Andersen er virkelig erfarne og kompetente inden for hvert deres felt. De har begge skabt store resultater, og at kunne tiltrække dem til vores bestyrelse, som de stiller op til i forbindelse med vores ordinære generalforsamling, det er simpelthen fantastisk. Jeg glæder mig meget til at trække på deres store erfaring, netværk og kompetencer i arbejdet med udviklingen af Alefarm Brewing A/S."

Supplerende information

For spørgsmål omkring præsentationen af de to nye bestyrelsesmedlemmer, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.

Kontakter

Kasper Tidemann

Stifter og CEO

kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum