Scandinavian Medical Solutions A/S

Rettelse: Scandinavian Medical Solutions sælger Siemens Aera 1.5 Tesla MRI-scanner til USA: Kvalitet og stærkt partnerskab vægtes højt af trofast kunde

3.2.2023 18:25:27 CET | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder

Investornyhed nr. 24 – 2023 03-02-2023

RETTELSE: Korrektion i investornyhed vedrørende intervallet af ordrestørrelse. (DKK 2,0 mio. til under DKK 5,0 mio. er ændret til DKK 2,0 til under DKK 3,5 mio.)

Scandinavian Medical Solutions A/S (eller ’Selskabet’) har netop leveret en Siemens Aera 1.5 Tesla MRI-scanner til loyal amerikansk kunde og samarbejdspartner.

Siemens Aera MRI-scanneren var Siemens’ første 70 cm flagskibsmodel. Scanneren har zero boil-off teknologi, der sikrer at magneten ikke skal bruge helium under normal drift, hvilket minimerer helium-forbruget. Scanneren er af høj kvalitet, og den er kendt for sin brede gantryåbning og innovative teknologi, der gør den særdeles attraktiv på markedet for brug billeddiagnostisk udstyr.

Køber af systemet er en loyal samarbejdspartner af Scandinavian Medical Solutions, som gennem årene har købt en lang række systemer af Selskabet. Adm. Direktør i Scandinavian Medical Solutions, Jens Krohn udtaler: ”Vi dyrker i stor grad de stærke samarbejder. Vi er altid opdaterede omkring vores kunders specifikke behov, hvilket betyder at vi i langt større grad er i stand til at imødekomme deres efterspørgsel. Det er derfor også glædeligt, at vi endnu engang kan hjælpe denne specifikke samarbejdspartner med at finde det helt rigtige system.”

Salget udgør et beløb større end DKK 2,0 mio. og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger inden for intervallet DKK 2,0 mio. til under DKK 3,5 mio.

Levering og risikoovergang af udstyret er sket i uge 5, 2023. Ordren ændrer ikke på tidligere udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2022/2023.

Supplerende Information

For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan Selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på jens.krohn@scandinavian-medical.com. Tlf.: 60 55 60 90.  

Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.  

Scandinavian Medical Solutions A/S

Gasværksvej 48, 1., DK – 9000 Aalborg

CVR-nummer: 39901749

Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com

Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors

Om Selskabet

Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.  

MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.  

Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.  

Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.  

Vedhæftninger

Original meddelelse

Scandinavian Medical Solutions sælger Siemens Aera 1.5 Tesla MRI-scanner til USA: Kvalitet og stærkt partnerskab vægtes højt af trofast kunde

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye