The Speedrecruiters Company A/S

The Speedrecruiters Company A/S udskyder sin IPO på grund af forholdene på de finansielle markeder

4.10.2021 12:16:10 CEST | The Speedrecruiters Company A/S | Optagelse til handel på First North

Selskabsmeddelelse nr. 3-2021

4. oktober 2021

 

The Speedrecruiters Company A/S (”Speedrecruiters” eller ”Selskabet”) udskyder sit udbud af aktier og optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark

Som et resultat af den nuværende og meget høje usikkerhed på de finansielle markeder, ønsker Selskabet at udskyde det igangværende udbud af aktier og den planlagte optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Selskabet trækker derfor udbuddet og ansøgning om optagelse til handel på First North Growth Market tilbage, og alle tegningsordrer annulleres hermed.

 

Speedrecruiters CEO, Michael Lunderskov, udtaler i denne forbindelse: ”Det har været magtpåliggende for os, at børsrejsen for både Speedrecruiters og de nye investorer skulle have en positiv start. Børsmarkedet og særligt IPO-markedet er dog pt. så volatilt, at der er en for stor risiko for, at afsættet på børsen ikke vil være, som vi ønsker, og som derfor ej heller vil afspejle den positive vækstrejse, Speedrecruiters er på. Med de mange positive tilkendegivelser, vi har fået de seneste par uger, ser vi fortsat Nasdaq First North som en effektiv platform for at rejse vækstkapital, og vi vil følge udviklingen i børsmarkedet med henblik på muligheden for en notering på First North på et senere tidspunkt.

Der er et stort behov for vores digitale løsninger, som vi kun ser blive større i takt med bl.a. udviklingen inden for virtuel kommunikation og en ungdom, der er digitalt indfødte. Vi fortsætter derfor ufortrødent vækstrejsen med vores koncept, der ændrer måden at rekruttere medarbejdere på via en virtuel, fordomsfri og risikominimerende selektering af ansøgerne”.

  

Yderligere oplysninger

CEO, Michael Lunderskov, tlf.: +45 2224 2210, e-mail: ml@speedrecruiters.com

Formand, Jesper Møller, tlf.: +45 2440 1414, e-mail: jesper@emoeller.dk

 

The Speedrecruiters Company A/S

Skodsborgvej 188A, 2850 Nærum, www.speedrecruiters.com

 

Certified Adviser

Kapital Partner A/S, Jernbanegade 4, 1608 København V, +45 89 88 78 46, www.kapitalpartner.dk

Om The Speedrecruiters Company A/S

Speedrecruiters leverer SaaS-løsninger inden for HR-teknologi, der både digitaliserer og gør op med den traditionelle ansøgningsproces. Der er både tale om rekrutteringsløsninger til de ansættende virksomheder, der bl.a. vurderer kandidaternes kvalifikationer og kompetencer uden diskriminering (BIAS) ud fra en ideal profil, der er opstillet for et givent job samt løsninger, der henvender sig til de jobsøgende kandidater. Udgangspunktet og formålet er altid det samme: at finde det rigtige match mellem de ansættende virksomheder og kandidaterne lettest og bedst med øget effektivitet for alle parter.

Se mere på www.speedrecruiters.com

 

Speedrecruiters – digital recruiting with a human touch

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye