Copyright Agent A/S

Copyright Agent forebereder børsnotering.

11.6.2021 09:00:00 CEST | Copyright Agent A/S

INTENTION TO FLOAT PÅ NASDAQ FIRST NORTH GROWTH MARKET COPENHAGEN

Danske Copyright Agent er en legal-tech virksomhed, som har udviklet en kosteffektiv alt-i-én løsning der sikrer, at alle professionelle skabere af originalt indhold kan beskytte deres ophavsret imod andre virksomheders uretmæssige brug. 

For at understøtte et markedsledende momentum i Norden og for at forløse det internationale potentiale planlægger Copyright Agent optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market i København for at hente DKK 25-30 mio. i vækstkapital for at realisere vækstplanerne om, at beskytte digitale rettigheder internationalt.

Provenuet vil af Copyright Agent blive brugt til at skalere den eksisterende forretning, udvikle selskabets beskyttelsesteknologi yderligere, åbne nye markeder samt udvikle nye produktporteføljer, målrettet særlige brancher og konkrete behov.


Copyright Agents løsning beskytter digitale rettigheder internationalt.

Mange megatrends bæres frem af den globale digitalisering, og den støt stigende brug af onlinetjenester er med til at skabe nye og afgørende udviklingspotentialer. Spørgsmålet om digitale rettigheder har derfor aldrig været mere relevant end nu.

Mængden af originalt kreativt indhold, der ligger frit tilgængeligt og ubeskyttet hen på internettet stiger dramatisk. Hver eneste dag, året rundt, bliver over 3 milliarder billeder uploadet og delt på websider, på sociale medier og i markedsføring. Størstedelen af alle billeder bliver publiceret uden korrekt licens fra indehaveren af ophavsretten. 

Derfor har Copyright Agent udviklet en løsning, der muliggør, at rettighedshaveren kan få monitoreret og valideret brugen af sine billeder og tekster. Dermed kan vi som samfund nu tage et afgørende skridt mod at ændre opfattelsen af, at indhold på internettet er allemandseje og frit kan kopieres og bruges uden korrekt licens eller tilladelse.

Copyright Agents primære formål er at beskytte ophavsretten for den støt voksende gruppe af professionelle mennesker, der udgør det globale kreative økosystem. På blot 4 år er Selskabet blevet markedsledende i Norden og har desuden etableret sig i Tyskland og Storbritannien.

I spidsen for Copyright Agent står CEO og grundlægger Henrik Eggert med en vision om at skabe mere digital lighed og retfærdighed for flest mulige mennesker:

- Hvis vi ikke anerkender og belønner de professionelle mennesker, som tænker og arbejder kreativt, bliver verden et kedeligt og uinspirerende sted. Ethvert originalt værk fortjener at blive beskyttet mod uretmæssig brug hos andre virksomheder, og det er derfor vi stiller vores service og teknologi til rådighed for alle, der lever af at skabe originalt indhold.

Som et dansk bidrag til en moderne digitaliseret verden er Copyright Agent en kosteffektiv alt-i-én løsning, der sikrer, at alle professionelle skabere af originalt indhold nu kan beskytte deres professionelle ophavsret. Vel at mærke uden selv at skulle bruge værdifuld tid på at holde øje med deres arbejde overalt på internettet og efterfølgende kæmpe for retfærdigheden. 

Marked drives frem af global digitaliseringsbølge.

Copyright Agent servicerer en bred vifte af internationale kunder og har leveret et solidt proof of business med stigende omsætning. Med optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market vil Copyright Agent kunne realisere sit udviklingspotentiale og træde effektivt ind på et globalt marked i konstant vækst, som dag for dag forstærkes yderligere af digitaliseringsbølgen. 

I 2021 forventes Copyright Agents samlede bruttoomsætning at være på DKK 20-23 mio.

Med stor teknologisk skaleringsmulighed og et stærkt cash-flow fra et eksisterende solidt kundenetværk, begiver Copyright Agent sig ud på en vækstrejse med en lav risikoprofil og en velafprøvet go-to-market strategi. 

En investering i Copyright Agent er en investering i et retfærdigt og bæredygtigt kreativt økosystem. Dermed understøtter Copyright Agent en voksende global dagsorden for at sikre bedre vilkår for dem, der lever af at skabe originalt og unikt indhold. 

Optagelse af Selskabet til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark bliver en åben invitation til danske investorer, der vil være med til at gøre en forskel, og som ønsker at investere med både hjerne og hjerte.

“Vores alt-i-én løsning sikrer juridisk og økonomisk retfærdighed og fjerner den afmagt over mistet værdi, som professionelle fotografer og skribenter ofte oplever. Vi vil sammen med vores investorer sikre, at alle kan opnå retfærdige vilkår og rimelig betaling for det kreative arbejde, der har så stor værdi for individer, virksomheder og for vores samfund,” lyder det fra CEO i Copyright Agent, Henrik Eggert.

Copyright Agent og bæredygtighed.

I takt med at FN’s verdensmål vinder indpas flere og flere steder, så bliver bæredygtighed efterhånden et særskilt konkurrenceparameter for virksomheder over hele verden.

Copyright Agents arbejde med bæredygtighed er en integretet del af virksomhedens vision og grundlag. Selskabet har valgt at sætte fokus på verdensmålene 8 og 9:

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
Copyright Agent sikrer rimelige og retfærdige vilkår for de mennesker, som lever og ånder for at skabe originalt indhold. Selskabet bidrager aktivt til at understøtte et bæredygtigt økosystem for alle, som skaber originalt indhold samt opretholder ordentlige vilkår og retfærdige økonomiske rammer.

9. Industri, innovation og infrastruktur
Copyright Agents teknologi skaber gennemsigtighed og driver innovation frem i hele det kreative økosystem og bidrager aktivt til at udvikle og drive forandring i takt med en global digital omstilling.

Selskabets bestyrelse

  • Henrik Richard Hasselbalch Busch (formand)
    Henrik er entreprenør med en succesrig track record inde for både startups samt ledelse i førende virksomheder. Henrik har mere end 15 års erfaring inden for ledelse, digital forandring, skabelse af rentabel vækst og udnyttelse af digitale forretningsmodeller. Henrik har stået for forretningsudvikling og strategi, turnarounds, startups, M&A og har fungeret som direktør og ansvarlig for den daglige forretningsdrift (100+ FTE'er). Udover dette er Henrik aktiv både som bestyrelsesformand samt som bestyrelsesmedlem i en række selskaber. Henrik har erfaring med ledelse af virksomheder og forretningsenheder, herunder resultatansvar, strategiudvikling og implementering, organisationsudvikling, forandringsledelse, effektivitetsforbedringer, procesoptimering og optimering af rentabilitet.

  • Jakob Hansen
    Jakob er en passioneret og visionær leder med gode kommunikationsegenskaber og en bred faglig baggrund fra internationale og selskaber optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Jakob er højt uddannet med bl.a. en HD i Regnskab og Økonomistyring, en Executive MBA samt en bestyrelsesuddannelse. Som leder er Jakob empatisk og motiverende og besidder evnen til at udvikle en vision for de medarbejdere, han leder. Med vedholdenhed og energi formår Jakob at levere stærke resultater samtidig med, at Jakob konstant udvikler potentialet for virksomheden. Jakob besidder bred CXO erfaring og evner at navigere i mange forskelligartede miljøer samt i bestyrelsesmæssige sammenhænge.

  • Malene Lei Raben
    Malene har via sit virke gennem en længere årrække, som selvstændig advokat med speciale i ophavsret og leder gennem en årrække, udnyttet sine juridiske evner sammen med sin passion for det kreative. Senest som chef for ekstern produktion og rettigheder for TV2 Danmark A/S fra 2015 – 2017 før Malene påbegyndte sit nuværende virke som selvstændig konsulent. Malenes arbejdsliv har primært været forankret i medie- og kulturbranchen, hvor det at skabe rammer for kunstnerisk og kreativ udfoldelse i kombination med en sikker drift er blevet hendes speciale.

    Fordi Malene selv har haft forståelse for det kreative output, har det ikke været svært for hende at navigere i spændet mellem behovet for juridiske/kommercielle strategier og standarder - og den kreative proces. Med et ben i flere lejre har Marlene haft mulighed for at se forretningsområder og virkefelter udefra, og det har styrket hendes strategiske blik.

  • Casper Blom
    Casper har altid brændt for iværksætteri. Hans første iværksætterprojekt blev startet allerede som 12-årig.  Efterfølgende blev virksomheden solgt og Casper kunne notere sig sin første exit i en alder af 22 år. Igennem tiden har han været en del af mange forskellige virksomheder. 

Han brænder for iværksætteriet, både for sig selv, men også at hjælpe andre. Derfor er han ofte ude at holde foredrag, især på skoler, omkring iværksætteri. Casper tror på, at alle folk kan meget mere, end de går og tror, så længe de er klar til at kæmpe for det. Som 21-årig udgav han sin selvbiografi JUST F★ING DO IT! 

  • Poul Oddershede
    Poul er serieiværksætter med særligt virksomheder med globalt potentiale. Poul har en baggrund, der spænder vidt inden for en lang række forskellige kompetencer inden for jura, finance og governance. Poul skaber profitabel vækst på tværs af markeder. Poul har ledt virksomheder fra early stage hele vejen til IPO. Poul har stor erfaring med at ekspandere til internationale markeder, ligesom han har arbejdet for en lang række internationale virksomheder herunder DONG, DNB og AirHelp samt startups. 

Selskabets ledelse

  • Henrik Eggert, founder & CEO
    Henrik er uddannet hos A.P. Møller som ingeniør og har efterfølgende læst en MBA hos Henley Business School. Efter en længere periode som managementkonsulent etablerede Henrik digitalbureauet Geist, som han udviklede og drev frem til 2011, hvor han solgte bureauet til McCann Worldgroup. Henrik har siddet i innovationsboarded hos Aller Media og i bestyrelsen hos et IT- selskab med hovedsæde i Vlinius. 

  • Kasper Jørgensen, COO
    Kasper har 21 års erfaring fra salg, markering, digital strategi og management hos Aller Media, hvoraf 3,5 år af disse var i ledelsen. Kasper var senest direktør for Aller Medias billedebureau All Over Press Danmark og har indgående kendskab til branchen, rettighedsproblematikkerne, distribution, salg og marketing i billedbureaubranchen. Kasper er uddannet på Niels Brock.

  • Thomas Bjerring, CPO
    Før Copyright Agent brugte Thomas 7 år som co-founder og CPO i fintech virksomheden ERNIT. Hér modtog Thomas og ERNIT teamet flere priser for deres arbejde med at lære børn om penge. Tidligere har Thomas været Creative Technologist og digital projektleder i flere internationale reklamebureauer. Thomas er udannet HHX på Esbjerg Handelsskole og har siden læst Multimedia Design and Business på De Vinci, FR.

  • Niels Hanberg, CTO
    Niels har +10 års erfaring som udvikler og har inden sin ansættelse i Copyright Agent, som CTO, siddet som Senior Software Developer og teknisk projektleder i selskaber som Telenor, CubeIT, Hopper med flere. Niels har en BEng i informationsteknologi fra DTU.

  • Poul Oddershede, interim CFO
    Se beskrivelse under ”Selskabets bestyrelse”.

Baggrund for optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market

For at kunne eksekvere vækststrategien planlægger Copyright Agent optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market i København med samtidig udstedelse af nye aktier for DKK 25-30 mio. 

Copyright Agent vil senere udsende en selskabsmeddelelse og offentliggøre en virksomhedsbeskrivelse, jf. reglerne for Nasdaq First North Growth Market. Potentielle investorer kan på www.copyrightagent.com/investors for at følge med i udviklingen. 

Selskabet rådgives i processen af:

  • Mazanti-Andersen Advokatpartnerselskab
  • EY Godkendt Revisionspartnerselskab
  • Certified Adviser, Norden CEF ApS


Nasdaq First North Growth Market nyheder

Information om udbuddet og optagelsen til handel på Nasdaq First North Growth Market i København er planlagt til at blive offentliggjort juni 2021.

Informationen vil samtidig blive tilgængelig på Copyright Agents hjemmeside www.copyrightagent.com/investors


Vigtig information

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse indeholder et udbud af værdipapirer omfattet af kravet om udarbejdelse af et prospekt efter Prospektforordningen ((EU) 2017/1129 af 14. juni 2017, med senere ændringer). Ingen person bør købe eller tegne værdipapirer i Copyright Agent A/S, medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i den virksomhedsbeskrivelse, der vil blive offentliggjort af selskabet i forbindelse med udbuddet af aktier og optagelse af sådanne aktier til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark i København. Virksomhedsbeskrivelsen vil efter offentliggørelsen blive gjort tilgængelig på Selskabets hjemmeside med visse begrænsninger.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe værdipapirer udstedt af selskabet i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til sådanne jurisdiktioner. De værdipapirer, hvortil der henvises heri, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer (“Securities Act”) og må ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en registrering i henhold til eller undtagelse fra, eller i en transaktion, som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act.


Fremadrettede oplysninger

Forhold, der behandles i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn, der ikke udgør historiske kendsgerninger, og som er kendetegnet ved ord som “vurderer”, “forventer”, “forudser”, “agter”, “anslår”, “vil”, “vil måske”, “fortsætter med”, “bør” og lignende udtryk. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom selskabet vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for virksomhedens kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse. De oplysninger, synspunkter og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun gældende pr. datoen for denne meddelelses offentliggørelse og kan ændres uden varsel.

Kontakter

Henrik Eggert

Founder & CEO

henrik@copyrightagent.com

Henrik Richard Hasselbalch Busch

Bestyrelsesformand

busch@copyrightagent.com

John Norden

Certified Advisor

Norden CEF ApS

jn@nordencef.dk

Vedhæftninger

Links

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum