BactiQuant A/S

BactiQuant A/S’ aktieudbud overtegnet med ca. 6,86 gange eller 686 %

29.1.2021 16:56:28 CET | BactiQuant A/S | Selskabsmeddelelse

Interessen for BactiQuant A/S’ aktieudbud for DKK 24 mio. til DKK 27 mio. har været betydelig fra investorer, hvor samlet set 7.578 investorer har ønsket at tegne aktier for i alt DKK 212.189.006. Udregnes overtegningen uden korrigering for garanterede forhåndstegninger, har Selskabets aktieudbud på totalt DKK 27.000.000 været overtegnet med 686 %.

SELSKABSMEDDELELSE NR. 2 - 2021

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER
INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.

Hørsholm, den 29. januar 2021

BactiQuant A/S (“BACTIQ” eller ”Selskabet”) offentliggør i dag resultatet af Udbuddet af nye aktier i forbindelse med Selskabets optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark
(”Udbuddet”), jf. selskabsmeddelelse nr. 1 af den 13. januar 2021 og virksomhedsbeskrivelsen, som blev offentliggjort samme dag.

Udbuddet blev lukket den 28.  januar 2020 kl. 23:59 dansk tid. Selskabets Udbud af op til 4.864.865 stk. nye aktier til en udbudskurs på DKK 5,55 pr. aktie (de ”Udbudte Aktier”) er gennemført og giver Selskabet et bruttoprovenu på DKK 27 mio. og en markedsværdi på DKK 102,4 mio.

BactiQuant har modtaget tegninger fra i alt 7.578 investorer for i alt 38.232.253 stk. aktier. Første handelsdag på Nasdaq First North Growth Market Denmark forventes at være den 5. februar 2021 under symbolet
 ”BACTIQ” (ISIN-kode DK0061417730).

BactiQuant A/S udspringer af virksomheden Mycometer A/S, der blev etableret i 1998. BactiQuant A/S ledes i dag af medstifter ph.d. og CEO Morten Miller. Virksomhedens hovedkvarter, med ledelse, produktion og forskning, ligger i DTU Science Park i Hørsholm. BactiQuant A/S tapper ind i en global cleantech trend med fokus på salg af en patenteret teknologi til bakteriemåling i vand. Virksomheden hjælper sine overvejende internationale kunder med at sikre optimal brug af vand til gavn for sundhed, trivsel og bæredygtighed, gennem større recirkulation af vand i industrien, nedsat forbrug af giftstoffer til kontrol af bakterievækst og forøget drikkevandsikkerhed i vandforsyningerne.

Teknologien har et stort globalt potentiale og BactiQuants kunder findes indenfor mange markedssegmenter, som inkluderer industri, akvakultur, vandforsyninger, datacentre samt olie og gas. BactiQuants værditilbud er en hurtig, pålidelig og robust teknologi, der kan finde anvendelse globalt, og som understøtter 4 af FN’s verdensmål: renere vand, mere genbrug, ansvarlig produktion og livet i havet.

 

Co-founder og CEO, Morten Miller udtaler:

Vi er overvældede over den interesse, som investorerne har vist Bactiquant gennem hele udbudsperioden, og vi er stolte over og glade for, at så mange har ønsket at komme med ombord på rejsen. Samtidig er vi kede af, at det ikke er alle, som i denne omgang har fået mulighed for at blive en del af BactiQuant, men vi håber, at folk i fremtiden stadig vil se os som en spændende investeringsmulighed,” og tilføjer: ”Vi vil nu gå ydmygt til opgaven med at levere de resultater, vi har stillet markedet i udsigt og gøre vores bedste for at leve op til de nye aktionærers tiltro.”

RESUMÉ AF UDBUDDET

  • BactiQuant A/S udsteder 4.864.865 stk. nye aktier til en udbudskurs på DKK 5,55 pr. aktie, hvilket giver et bruttoprovenu til Selskabet på DKK 27 
  • I forbindelse med udbuddet er der solgt yderligere 1.441.441 eksisterende aktier af MVA & CO Holding ApS og Opus Fungus ApS til en pris af DKK 5,55 pr. aktie for i alt DKK 8 mio., hvilket er sket i kraft af den væsentlige overtegning, som anført i virksomhedsbeskrivelsen.
  • Der er tildelt aktier til 4.215 aktiedepoter.
  • Baseret på udbudskursen er BactiQuant A/S’ markedsværdi efter gennemførelse af Udbuddet på DKK 102,4 
  • Free Float - som er andelen af aktiekapital, der ejes af de nye aktionærer - udgør 34,18 %.
  • På grund af den meget store interesse for Udbuddet har det været nødvendigt at reducere ønsker til aktietegning.
  • Alle tegningsordrer fra DKK 9.300 til DKK 150.000 er tildelt 680 stk. aktier.
  • Alle unikke virksomhedstegningsordrer over DKK 150.000 er tildelt aktier efter individuel vurdering foretaget af Selskabet og dets Certified Adviser.
  • Alle fortegningsaktionærer tildeles fuld tegning i henhold til deres tegningsordrer.
  • Efter gennemførelse af Udbuddet forhøjes BactiQuant A/S’ aktiekapital fra nominelt DKK 679.150 fordelt på 13.583.000 stk. aktier à nominelt DKK 0,05 til aktiekapital på DKK 922.393,25 fordelt på 18.447.865 stk. aktier à nominelt DKK 0,05.

Supplerende information

Registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen ventes at ske den 4. februar 2021. Første handelsdag på Nasdaq First North Growth Market Denmark for Selskabets aktier forventes at være den 5. februar 2021 under symbolet ”BACTIQ” med ISIN-kode DK0061417730. Optagelsen til handel forudsætter, at Nasdaq First North Growth Market Denmark formelt godkender spredningen af Selskabets aktier. Danske Bank er afviklingsagent i forbindelse med Udbuddet.

Første handelsdag er den 5. februar 2021 kl. 09.00. Begivenheden bliver vist online. Tilmelding på https://www.bactiquant.com/investors.

Spørgsmål til Udbuddet besvares af Selskabets Certified Adviser, Norden CEF. Kontaktperson er John Norden, som kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 2072 0200.

 

Yderligere Oplysninger

Kontaktpersoner:                    CEO Morten Miller, tlf.: + 45 2367 8732, e-mail: miller@baqtiquant.com.  
                                                                           Bestyrelsesformand Henrik Enegaard Skaanderup, tlf. +45 4033 4470.                   

BactiQuant A/S
Dr. Neergaardsvej 3
DK- 2980 Hørsholm
CVR-nummer: 24231712
Hjemmeside: https://bactiquant.com
Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.: https://bactiquant.com/investors.

Certified Adviser
Norden CEF ApS
Kongevejen 365
DK- 2840 Holte
CVR-nummer: 31933048

Kontaktperson: John Norden, tlf.: + 45 2072 0200, e-mail: jn@nordencef.dk.
Hjemmeside: https://nordencef.dk.

 

Kontakter

Henrik Skaanderup

Bestyrelsesformand

henrik-skaanderup@mail.dk

Om BactiQuant A/S

Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and sustainability of our planet. To show our commitment to the environment, we have aligned our business with four of the UN's Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, as well as aquaculture.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye