Monsenso

Monsenso A/S udvider organisationen for at støtte vækstplanen

12.8.2020 08:15:01 CEST | Monsenso | Investor Nyheder

Investor Nyhed nr 1-2020

København den 12. aug. 2020

Monsenso A/S har ansat fire nye medarbejdere med virkning fra 3. august 2020 for at støtte sin vækstplan og fortsætte ekspansionen.

Bettina van Wylich-Muxoll er tiltrådt en nyoprettet stilling som Chief Marketing Officer (CMO). Bettina van Wylich-Muxoll har merkantil ledelseserfaring fra high-tech industrien, herunder Nokia, samt erfaring som CMO fra bl.a. Calldorado og Covid-19 Telemedicine. Bettina har en kandidatgrad i marketing fra Institut Superieur European de Management.

Robert Højer er tiltrådt en nyoprettet stilling som Chief Financial Officer (CFO), som hidtil har været varetaget af CEO Thomas Lethenborg med hjælp fra bogholderi/ økonomimedarbejder. Det betyder, at Thomas Lethenborg fremover kan fokusere mere på salg og ledelse. Robert Højer kommer til Monsenso med finansiel ledelseserfaring fra softwarevirksomhederne Damgaard, Navision og Microsoft, samt med erfaring som CFO fra Life Science virksomheden Bifodan. Robert er uddannet cand.merc.aud fra CBS og har tidligere arbejdet en årrække som revisor.

Mike Rosca er tiltrådt en nyoprettet stilling som Data Scientist og skal arbejde med at designe, udvikle og vedligeholde Monsensos data science platform. Mike Rosca kommer med erfaring indenfor datavidenskab og har en kandidatgrad i Geoinformatics fra Aalborg Universitet.

Endeligt er Emil Meyland Kortsen tiltrådt som Implementation & Support Consultant. Emil Meyland Kortsen har en kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet.

Organisationen suppleres i august 2020 ligeledes af to praktikanter til at støtte salg, marketing, implementering og support.

Monsenso planlægger at fortsætte udvidelsen af organisationen indenfor både salg, implementering og produktudvikling i henhold til den vækstplan, som ligger til grund for noteringen på Nasdaq First North i juni 2020.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:

Selskabet:

CEO Thomas Lethenborg
Tlf. +45 21 29 88 27
E-mail: lethenborg@monsenso.com 

 

Certified Adviser:

Norden CEF ApS
John Norden
Tlf. +45 20 72 02 00
E-mail: jn@nordencef.dk

Om Monsenso

Monsenso er en innovativ virksomhed inden for mobile health (mHealth), som hjælper til optimering af behandlingen for psykiske lidelser. Vores mission er at hjælpe patienter, pårørende, behandlere og forskere med at overvinde den byrde psykiske lidelser forårsager. Vores løsning giver et detaljeret overblik over patientens mentale tilstand via indsamling af data om adfærd og selvmonitorering, og ved at forbinde patienter, omsorgspersoner og behandlere supporterer både egen-mestring, uformel omsorg og egentlig behandling. Baseret på vedvarende forskning og udvikling er vores team opsat på at skabe løsninger, der passer ind i brugernes liv og øger kvaliteten og effekten af deres behandling. Få mere at vide på www.monsenso.com

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye