Flügger group A/S

2020/15 - Forslag om ændring i bestyrelsen i forbindelse med den kommende generalforsamling i Flügger group A/S den 13. august 2020

10.7.2020 13:03:17 CEST | Flügger group A/S | Intern viden

Michael Mortensen, nuværende næstformand i bestyrelsen i Flügger group A/S, indstilles til formandsposten, da bestyrelsesformand Carl Trock ikke genopstiller på generalforsamlingen den 13. august 2020. Sune Schnack indstilles som næstformand.

Bestyrelsesformand Carl Trock genopstiller ikke til bestyrelsen på selskabets generalforsamling den 13. august 2020. Carl Trock indtrådte som bestyrelsesformand i Flügger i 2014, og der takkes for hans indsats og bidrag til udviklingen af Flügger gennem de seneste seks år.

Nuværende næstformand, Michael Mortensen, indstilles til formandsposten. Michael Mortensen, som ejer 10% af aktierne i Flügger, har omfattende bestyrelseserfaring fra en lang række virksomheder, herunder Ejendomsselskabet CASA A/S.

Sune Schnack, 4. generation af familien Schnack, indstilles til at genindtræde i bestyrelsen som næstformand – en post han varetog fra 2014-2017. Ulf Schnack og Sune Schnack ejer tilsammen godt 45% af aktierne i Flügger.

Koncernen har de seneste år gennemgået en større transformation med fokus på effektivitet og profitabel vækst, og har netop lanceret en opdateret vækststrategi.

I Flügger vælges bestyrelsens formand og næstformand direkte på generalforsamlingen, og indkaldelse til denne offentliggøres på torsdag den 16. juli 2020.

Flügger group A/S

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum