Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff opjusterer forventningerne og offentliggør foreløbige regnskabstal for halvåret

14.5.2024 19:44:11 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Intern viden

I forbindelse med den igangværende udarbejdelse af delårsrapporten for første halvår opjusterer Per Aarsleff Holding A/S helårsforventningerne til regnskabsåret 2023/24 til:

  • Omsætningsvækst på 1 til 6 % svarende til en omsætning på 20,4 til 21,4 mia.
    mod tidligere 19,5 til 20,5 mia.
  • EBIT i intervallet 950 til 1.050 mio. mod tidligere 900 til 1.000 mio.

Opjusteringen sker på baggrund af det samlede realiserede resultat for første halvår samt forventningerne til andet halvår. De foreløbige ikke reviderede regnskabstal for første halvår er:

  • Omsætning på 10.475 mio. (9.972 mio. i H1 22/23)
  • EBIT på 451 mio. (409 mio. i H1 22/23)

Administrerende koncerndirektør Jesper Kristian Jacobsen udtaler:

”Vores første seks måneder viser, at Aarsleff-koncernen har høj aktivitet både i og uden for Danmark, og vores dygtige medarbejdere er godt beskæftiget. Det er specielt vores bygge- og anlægsopgaver i Island og Grønland samt anlægsprojekterne i Danmark, som bidrager til det flotte og tilfredsstillende resultat.”

For de enkelte rapporteringssegmenter justeres forventningerne til:

Anlæg & Byggeri
Omsætningsvækst på -5 til 0 % mod tidligere -11 til -6 %
EBIT på 440 til 500 mio. mod tidligere 370 til 430 mio.

Teknik                       
Omsætningsvækst på 30 til 35 % mod tidligere 10 til 15 %
EBIT på 120 til 130 mio. mod tidligere 95 til 105 mio.

Rail                           
Omsætningsvækst uændret på -10 til -5 %
EBIT uændret på 70 til 80 mio.

Fundering
Omsætningsvækst på 5 til 10 % mod tidligere 10 til 15%
EBIT på 165 til 175 mio. mod tidligere 205 til 215 mio.

Rørteknik
Omsætningsvækst på -3 til 2 % mod tidligere 0 til 5%
EBIT på 155 til 165 mio. mod tidligere 160 til 170 mio.

Yderligere oplysninger om første halvår af regnskabsåret 2023/24 vil fremgå af delårsrapporten, der er under udarbejdelse og offentliggøres tirsdag den 28. maj, jf. den finansielle kalender.

Kontakter

Jesper Kristian Jacobsen

Administrerende direktør / CEO

Om Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye