Ørsted A/S

Delårsrapport for første kvartal 2024

2.5.2024 07:59:37 CEST | Ørsted A/S | Delårsrapport/Periodemeddelelse (Q1 og Q3)

Driftsresultat i overensstemmelse med forventningerne med stigning i indtjening fra havvindmølleparker på 18 %. Forretningsplanen skrider fremad med Sunrise Wind udvalgt til kontraktforhandlinger og færdiggørelse af to havvindmølleparker

Ørsteds bestyrelse har i dag godkendt delårsrapporten for første kvartal 2024.

Mads Nipper, koncernchef og administrerende direktør i Ørsted, siger i en kommentar til delårsrapporten for første kvartal 2024:
"Vi arbejder målrettet på at gennemføre den forretningsplan, vi fremlagde i februar. En vigtig milepæl er vores Sunrise Wind-projekt på 924 MW, som blev udvalgt til at indgå i kontraktforhandlinger i forbindelse med New Yorks fjerde havvindauktion.

"Som følge af øget produktion fra Greater Changhua 1 og 2a og South Fork Wind og de højere vindhastigheder i første kvartal 2024 udgjorde vores driftsresultat (EBITDA) eksklusive nye partnerskaber og annulleringsomkostninger 7,5 mia. kr., en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvilket var drevet af 18 % øget indtjening fra havvindmølleparker. Det var i overensstemmelse med vores forventninger, og vi fastholder vores forventninger til EBITDA for hele året.

"I dette kvartal har vi været i gang med at bygge 7,6 GW havvind på tværs af vores regioner, og vi har opnået vigtige milepæle ved at færdiggøre konstruktionen af Greater Changhua 1 og 2a i Taiwan og South Fork Wind i USA. Havvindmølleparkerne forventes at blive fuldt idriftsat i løbet af andet kvartal. Vi har forsat fokus på at gennemføre vores projekter og på at reducere risikoen ved de udfordringer, der stadig er i branchens forsyningskæde.

"Som en del af vores partnerskabs- og frasalgsprogram har vi opnået to milepæle. I USA har vi frasolgt en andel af fire landvindmølleparker med en samlet kapacitet på 957 MW til Stonepeak, og i Europa har vi truffet en strategisk beslutning om at prioritere andre markeder for vedvarende energi på land, og vi har derfor indgået en aftale med ENGIE, hvorunder de køber vores portefølje af landvind og solenergi i Frankrig."

Forventninger
Vi fastholder vores forventninger for 2024 til EBITDA eksklusive nye partnerskabsaftaler og annulleringsomkostninger på 23-26 mia. kr. og bruttoinvesteringer på 48-52 mia. kr.

Resultat for første kvartal 2024
Driftsresultatet (EBITDA) eksklusive nye partnerskaber og annulleringsomkostninger for første kvartal udgjorde 7,5 mia. kr., hvilket er 0,6 mia. kr. højere end i samme periode sidste år og i overensstemmelse med vores forventninger.

Indtjeningen fra havvindmølleparkerne udgjorde 6,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,1 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen skyldtes højere vindhastigheder, øget produktion fra Greater Changhua 1 og 2a og South Fork Wind samt højere priser på de inflationsindekserede differencekontrakter (CfD'er) og grønne certifikater. Dette blev delvist modsvaret af reduceret kapacitet på eksportkablerne på Hornsea 1 på grund af et problem med den elektriske infrastruktur, som vil blive løst i løbet af andet kvartal.

Nettoresultatet udgjorde 2,6 mia. kr., hvilket var lavere end i samme periode sidste år. Mens nettoresultatet blev positivt påvirket af en højere driftsindtjening og en tilbageført nedskrivning af vores Sunrise Wind-projekt, blev vores skatteomkostninger påvirket af indregningen af en udskudt skatteforpligtelse relateret til et initialt tax equity-bidrag til vores amerikanske solenergiprojekt Eleven Mile.

Afkastet af investeret kapital (ROCE) var på -12 %, hvilket primært skyldtes de nedskrivninger og annulleringsomkostninger, der har påvirket EBIT i løbet af den seneste 12-månedersperiode. ROCE justeret for nedskrivninger og annulleringsomkostninger i første kvartal 2024 udgjorde 12,5 %.

Mio. kr.

Q1 2024

Q1 2023

%

EBITDA

7.488

6.910

8 %

- Nye partnerskaber

-

-

n.a.

- Annulleringsomkostninger

-

-

n.a.

- EBITDA ekskl. nye partnerskaber og annulleringsomkostninger

7.488

6.910

8 %

Periodens resultat

2.609

3.202

(19 %)

Pengestrømme fra driftsaktivitet

3.608

10.119

(64 %)

Bruttoinvesteringer

(7.622)

(8.768)

(13 %)

Frasalg

(738)

(16)

n.a.

Frie pengestrømme

(4.752)

1.335

n.a.

Rentebærende nettogæld

49.864

35.261

41 %

FFO/justeret nettogæld

18,7

37,4

(19 %-p)

ROCE

(12,2)

13,8

(26 %-p)

Telekonference
I forbindelse med præsentationen af delårsrapporten for første kvartal vil der blive afholdt en telekonference (på engelsk) for investorer og analytikere torsdag den 2. maj 2024 kl. 14.00.

Telekonferencen (på engelsk) kan følges live på: Ørsted Interim report for the first quarter of 2024 (getvisualtv.net)

Præsentationsmaterialet (på engelsk) vil være tilgængeligt før telekonferencen på: Investors | Ørsted (orsted.com)

Delårsrapporten (på engelsk) kan downloades fra: https://orsted.com/financial-reports


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Global Media Relations
Carsten Birkeland Kjær
99 55 77 65
cabkj@orsted.com

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
ir@orsted.com

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.900 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2023 en omsætning på 79,3 mia. kr. (10,6 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com, eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og X.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye