Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank udsteder grønne Senior Non-Preferred for EUR 300 mio.

13.3.2024 09:30:01 CET | Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank | Endelige obligationsvilkår

Arbejdernes Landsbank har gennemført sin første udstedelse af grønne obligationer med status af Senior Non-Preferred i EUR.

Udstedelsen er et led i bankens plan om at opfylde kravene til nedskrivningsegnede passiver, der følger af bankens SIFI-status.

Arbejdernes Landsbank har udstedt obligationer for EUR 300 mio. (ISIN-kode: DK0030537840) med en løbetid på 5 år og en fast rente på 4.875 pct. p.a., med mulighed for førtidig indfrielse efter 4 år.

Dokumentationen for udstedelsen er Arbejdernes Landsbanks MTN-program dateret 30. august 2023 og supplement til MTN-programmet dateret 19. februar 2024, som tilsammen udgør basisprospektet.

Obligationerne vil blive børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og har fået en rating fra Moody’s på Baa1.

Udstedelsen er arrangeret af BNP Paribas, Danske Bank, DZ Bank og Nordea.

Legal Disclaimer

Ikke til offentliggørelse eller distribution, hverken direkte eller indirekte, i nogen jurisdiktion, hvor sådan offentliggørelse eller distribution ville være ulovlig.

Denne meddelelse udgør ikke et udbud eller en invitation fra eller på vegne af Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank, eller nogen anden person, om at tegne eller købe obligationer.

Kontakter

Frank Mortensen

Viceadministrerende direktør

frank.mortensen@al-bank.dk

Om Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er den 6. største bank i Danmark med ca. 350.000 kunder, 1.200 ansatte og 59 filialer fordelt over hele landet.

Banken tilbyder finansielle produkter og ydelser kombineret med ansvarlig rådgivning til private, foreninger og små og mellemstore virksomheder. Banken er 15 år i træk kåret til danskernes foretrukne bank i den største uafhængige tilfredshedsundersøgelse af danske banker (Voxmeter 2024).

Det er vores mål, at rådgivningen skal skabe værdi for kunden, og at serviceniveauet hører til et af landets absolut højeste. På det værdigrundlag driver vi en sund bank med en solid økonomi og med stor respekt for vores kunders tid og penge.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye