Demant A/S: Kapitalmarkedsdag 2024 - Skærpet fokus på Hearing Healthcare
Investor news 12. marts 2024
Kapitalmarkedsdag 2024
Skærpet fokus på Hearing Healthcare
Tirsdag den 12. marts 2024 kl. 11.00 afholder Demant en kapitalmarkedsdag for investorer og analytikere (CMD) på selskabets hovedkontor i Smørum, hvor vi vil skitsere vores strategiske prioriteter og finansielle ambitioner på mellemlangt til lang sigt, ligesom vi vil gå i dybden med, hvordan vi leverer markedsledende innovation og vil udbygge vores distribution yderligere i fremtiden. Præsentationerne og en direkte transmission vil være tilgængelige på vores hjemmeside, kort før arrangementet starter.
Baggrund
Siden vores seneste CMD i 2021 har Demant gennemgået betydelige strategiske forandringer. Efter beslutningerne om at afhænde vores Hearing Implants-forretningsområde og at gennemføre en strategisk evaluering af Communications, så fremstår vi nu som en mere fokuseret og lønsom virksomhed. Dette gør det muligt for os at fokusere fuldt ud på vores kerneforretning, Hearing Healthcare, og dermed fortsat at øge vores markedsandel ved hjælp af markedsledende innovation og at udbygge vores distribution yderligere. Dette gør det muligt for os at hjælpe endnu flere mennesker til at høre bedre.
Nøglebudskaber fra dagens kapitalmarkedsdag
Under temaet Skærpet fokus på Hearing Healthcare vil nøglebudskaberne fra dagens kapitalmarkedsdag være:
- Vi opjusterer vores forventninger til høreapparatmarkedet, som vi nu forventer vil vokse 4-6 % p.a. i værdi (tidligere 2-5 % p.a.). Dette afspejler en årlig stykvækst på 4-6 % og en flad årlig udvikling i den gennemsnitlige salgspris (ASP) (tidligere negativ med 1-2 % p.a.), hvilket er på niveau med de seneste års estimerede ASP-udvikling. For markedet for hørebehandling, hvilket også indeholder markedet for diagnostisk udstyr, forventer vi således en vækst i værdi på omkring 5 % (tidligere 4 %).
- Vores mellemlange til langsigtede forventninger gælder nu vores Hearing Aids-, Hearing Care- og Diagnostics-forretningsområder, som til sammen udgør vores Hearing Healthcare-forretning. Som følge af vores mere positive forventninger til markedet for hørebehandling og vores ambition om at øge vores markedsandel sigter vi efter en årlig omsætningsvækst på 8-10 % i lokal valuta bestående af 6-8 procentpoint organisk vækst og omkring 2 procentpoint vækst fra mindre opkøb.
- På mellemlang til lang sigt forventer vi en inkrementel stigning i EBIT-marginen, og vi anser stordriftsfordele som et betydeligt parameter for at kunne levere forbedret lønsomhed.
- Innovation er og bliver kernen i vores virksomhed, og vi mener, at det at være ledende inden for audiologi er vigtigt for at opretholde en konkurrencemæssig fordel i vores industri. Vi er dedikeret til fortsat at investere i næste-generations høreløsninger ved hjælp af banebrydende lydprocessering baseret på neurale netværk og
på andre fremskridt inden for kunstig intelligens. - Vi har fortsat en stærk tro på værdien af professionel og individuel rådgivning og behandling af patienter gennem enten eksterne kunder eller vores eget Hearing Care-netværk. For at øge stordriftsfordelene og lønsomheden i koncernen vil vi fortsætte med at investere i global distribution, hvilket omfatter udbygning af vores Hearing Care-forretningsområde både organisk og gennem opkøb.
- Vi er en virksomhed med et højt cashflow, og til trods for at vi fortsat foretager værdiskabende investeringer i forskning og udvikling samt distribution, så forventer vi fortsat et stærkt frit cashflow, hvilket giver rigelige muligheder for direkte afkast til aktionærerne i form af aktietilbagekøb. Vores målsætning om en gearing-multipel på 2,0-2,5 er uændret.
- Vi er en virksomhed med et positivt aftryk, og vi har en bæredygtig forretningsmodel, som er en integreret del af vores strategi. I de seneste år har vi set gradvise forbedringer i vores ESG-resultater, og vi er fortsat dedikeret til at udbygge vores bæredygtighedsinitiativer – både hvad angår transparens og ved at levere på vores målsætninger inden for klima samt diversitet, lighed og inklusion.
Agenda
11.00 |
Velkommen |
Peter Pudselykke Head of Investor Relations |
11.10 |
Skærpet fokus på Hearing Healthcare |
Søren Nielsen Koncernchef og adm. direktør |
12.00 |
Frokostpause og produktdemonstrationer |
|
13.00 |
Innovation og udvikling af kerneteknologi i Hearing Aids |
Forskellige talere fra Hearing Aids |
14.30 |
Pause og produktdemonstrationer |
|
14.55 |
At lykkes på det amerikanske høreapparatmarked |
Ty Lee President, Hearing Aids |
15.45 |
Hearing Cares fortsatte vækstrejse |
Niels Wagner President, Hearing Care |
16.30 |
Pause |
|
16.40 |
Stordriftsfordele med henblik på levering af langsigtet værdi for aktionærerne |
René Schneider CFO |
17.10 |
Q&A og afsluttende bemærkninger |
|
17.30 |
Programmet slutter |
|
Forventningerne til 2024 udmeldt i februar er uændret
2024 er startet godt og i henhold til de lagte planer, og vi gentager vores forventninger til året om organisk vækst på 4-8 %, EBIT på DKK 4.600-5.000 mio. og aktietilbagekøb for mere end DKK 2.000 mio.
Hvad angår vores ophørende forretningsområder, forventer vi fortsat, at frasalget af vores cochlear-implantatforretning vil blive afsluttet i H1 2024, og processen forløber planmæssigt. Vores forretning for benforankrede høreløsninger vil forblive en del af koncernen, mens overvejelser om vores strategiske muligheder pågår. Den strategiske evaluering af Communications pågår stadig som planlagt, og vi forventer, at den vil være afsluttet senest ved udgangen af H1 2024.
Praktiske forhold
Der åbnes for registrering af fysisk deltagelse kl. 10.30. Arrangementet starter kl. 11.00 på vores hovedkontor i Smørum. Præsentationer og livestream vil være tilgængelige på vores hjemmeside, kort før arrangementet starter, og en optagelse vil ligeledes være tilgængelig på vores hjemmeside efter arrangementet. Det vil være muligt at stille spørgsmål efter hver præsentation. Det er dog kun muligt at stille spørgsmål live fra salen.
Yderligere information: Søren Nielsen, koncernchef og adm. direktør Telefon +45 3917 7300 |
Øvrige kontaktpersoner: René Schneider, CFO Peter Pudselykke, Head of Investor Relations Henrik Axel Lynge Buchter, Manager of External Communication |
Kontakter
Henrik Axel Lynge Buchter
External Communication Manager
Corporate Communication & Sustainability
Tlf:
Om Demant A/S
Demant is a world-leading hearing healthcare group that offers solutions and services to help people with hearing loss connect with the world around them. In every aspect, from hearing devices, hearing implants, diagnostics to audio and video solutions and hearing care all over the world, Demant is active and engaged. Our innovative technologies and know-how help improve people’s health and hear-ing. We create life-changing differences through hearing health.
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum