Ørsted A/S

Ørsted har gennemført udstedelse af euro grønne hybridobligationer

5.3.2024 17:01:13 CET | Ørsted A/S | Investor Nyheder

MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA, DETS TERRITORIER OG BESIDDELSER, NOGEN DELSTAT I USA ELLER DISTRICT OF COLUMBIA (’USA’) ELLER EN ’US PERSON’ (SOM DEFINERET I REGULATION S I U.S. SECURITIES ACT AF 1933) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE

Ørsted A/S (’Ørsted’) har i dag prissat subordinerede grønne hybridobligationer for 750 mio. euro med endelig udløb den 14. marts 3024 og med første rentejusteringstidspunkt den 14. december 2029 (NC5.75). Afregningsdato for nyudstedelsen er fastsat til 14. marts 2024.

Formålet med nyudstedelsen er at refinansiere Ørsteds EUR 500 millioner 2,25 % hybridobligationer udstedt i 2017, som kan indfries til kurs pari på hybridobligationernes første rentejusteringstidspunkt den 24. november 2024, samt proaktivt at forvalte Ørsteds portefølje af hybridobligationer. Ørsted har i dag også inviteret ejere af hybridobligationerne til at tilbyde Ørsted at tilbagekøbe deres beholdning af hybridobligationerne – se den særskilte koncernmeddelelse om købstilbuddet.

Sammendrag af de nye 750 mio. euro subordinerede grønne hybridobligationer:

•    Nominelt beløb: 750 mio. euro
•    Udløbsdato: 14. marts 3024
•    Indfrielsesoption: ved kurs pari fra 14. september 2029 til og med 14. december 2029 eller på hvilken som helst dato i den 90 dages periode, der slutter på (og inklusiv) enhver rentebetalingsdato derefter 
•    Fast kuponrente frem til 14. december 2029: 5,125 % p.a.
•    Udstedelseskurs: 99,417 % af nominelt beløb
•    Noteret på Luxembourg Stock Exchange (officiel liste) og Luxembourg Green Exchange Platform (LGX)

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Global Media Relations
Carsten Birkeland Kjær
99 55 77 65
cabkj@orsted.com

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
ir@orsted.com 

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.900 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2023 en omsætning på 79,3 mia. kr. (10,6 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com, eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og X.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye