BankNordik

God udvikling i 2023

27.2.2024 08:00:04 CET | BankNordik | Årsrapport

Selskabsmeddelelse nr. 3/2024

”2023 har været præget af medvind på stort set alle områder i koncernens forretning. Med et resultat efter skat på 308 mio. kr. samt en forbedring af de grundlæggende driftsindtægter på 18% sammenholdt med sidste år er vi tilfredse med resultaterne for 2023.

De gode takter tager primært afsæt i det gunstige rentemiljø, en forbedret balance mellem indtægter og udgifter, afkast på egenbeholdningen samt kundeporteføljens fortsatte solide økonomi. Året har derimod også været kendetegnet ved forholdsvis høj, dog aftagende inflation, markant stigende renter samt geopolitiske spændinger, som holder liv i den generelle økonomiske usikkerhed, og som også er årsagen til, at vi har valgt at øge det ledelsesmæssige skøn.

Vores forventninger til 2024 er dog positive. På trods af et højere ledelsesmæssigt skøn tilbagefører vi nedskrivninger i 2023, hvilket vidner om en stærk kreditportefølje og dermed et fornuftigt udgangspunkt for 2024. Stigende nedskrivninger er dog forventelige i 2024 sammenholdt med tilbageførslerne af nedskrivninger, som vi har været vidne til i de seneste år”, siger Turið F. Arge, administrerende direktør.

Til den kommende ordinære generalforsamling vil bestyrelsen foreslå en samlet udbyttebetaling på 80 mio. kr. for 2023 (svarende til DKK 8,33 pr. aktie) til aktionærerne. Udbyttet svarer til 26% af nettoresultatet og er således en afvigelse fra udbyttepolitikken på 70% af nettoresultatet. Årsagen til afvigelsen er en igangværende høring i forbindelse med Finanstilsynets foreløbige vurdering, at man ikke kan fastslå, at der er et veludviklet og veletableret marked for bolig- og erhvervsejendomme på Færøerne og i Grønland. Udfaldet kan resultere i en øget risikovægtning af de færøske og grønlandske bankers engagementer med pant i bolig- og erhvervsejendomme, hvilket kan påvirke kapitalgrundlaget negativt. Banken forventer afklaring i sagen i løbet af årets første halvår.

Banken fastholder de allerede udmeldte finansielle målsætninger for 2024: ROE >12%, cost/income <53% og en CET1 kapital på 20%.


Hovedpunkter fra BankNordiks årsrapport for 2023:

4. kvartal 2023 i forhold til 3. kvartal 2023

  • Driftsresultatet før nedskrivninger faldt fra 83 mio. kr. i 3. kvartal 2023 til 68 mio. kr. i 4. kvartal 2023.
    • Nettorenteindtægterne udgjorde 100 mio. kr. i 4. kvartal 2023, 4 mio. højere end i 3. kvartal 2023.
    • Gebyr- og provisionsindtægterne faldt med 2 mio. kr. fra 19 mio. kr. i 3. kvartal til 17 mio. kr. i 4. kvartal 2023.
    • Nettoindtægter fra forsikringsaktiviteter udgjorde 12 mio. kr. i 4. kvartal 2023, hvilket er en reduktion på 11 mio. kr. i forhold til det forudgående kvartal.
    • Andre driftsindtægter udgjorde 4 mio. kr. i 4. kvartal 2023, hvilket er et fald på 5 mio. kr. sammenholdt med det forudgående kvartal.
    • Driftsomkostningerne udgjorde 65 mio. kr. i 4. kvartal, uændrede i forhold til 3. kvartal 2023.
  • Nedskrivninger på udlån var 5 mio. kr. i 4. kvartal 2023 mod 0 kr. i 3. kvartal 2023.
    • Afkastet på egenbeholdningen var positivt med 46 mio. kr. i 4. kvartal 2023 mod en gevinst på 26 mio. kr. i 3. kvartal 2023.
  • Resultatet før skat i alt blev 109 mio. kr. i 4. kvartal 2023 mod 108 mio. kr. i 3. kvartal 2023.

1- 4. kvartal 2023 i forhold til 1 - 4. kvartal 2022

  • BankNordik opnåede et driftsresultat før nedskrivninger på 269 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023, hvilket var en forbedring på 67 mio. kr. (+33%) i forhold til samme periode i 2022.
    • Nettorenteindtægterne steg med 90 mio. kr. til 360 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023 i forhold til 270 mio. kr. samme periode i 2022.
    • Gebyr- og provisionsindtægterne faldt med 11 mio. kr. til 77 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023 i forhold til 88 mio. kr. samme periode i 2022.
    • Nettoindtægterne fra forsikringsaktiviteter steg med 8 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023 til 60 mio. kr. som følge af højere præmieindtægter og stabile skadesomkostninger sammenholdt med i 1 - 4. kvartal 2022.
    • Andre driftsindtægter faldt med 5 mio. kr. til 32 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023 i forhold til 1 - 4. kvartal 2022.
    • Driftsomkostningerne var 257 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023, hvilket er en stigning på 14 mio. kr. sammenholdt med i 1 - 4. kvartal 2022.
  • Nedskrivninger på udlån udgjorde en tilbageførsel på netto 10 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023 mod tilbageførsel på netto 47 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2022. Banken har i året valgt at forhøje det ledelsesmæssige skøn fra 56 mio. kr. til 100 mio. kr. grundet den generelle økonomiske usikkerhed.
  • Afkastet på egenbeholdningen var positivt med 109 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023 sammenholdt med et tab på 43 mio. kr. samme periode i 2022.
  • Resultatet før skat blev i alt 379 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2023 mod 207 mio. kr. i 1 - 4. kvartal 2022.
  • Udlånet i bankforretningen steg med 10% fra 8.083 mio. kr. pr. 31. december 2022 til 8.883 mio. kr. pr. 31. december 2023.
  • Formidling af realkreditlån faldt fra 2.648 mio. kr. pr. 31. december 2022 til 2.599 mio. kr. pr. 31. december 2023.
  • Indlånet steg med 4% fra 8.351 kr. pr. 31. december 2022 til 8.710 mio. kr. pr. 31. december 2023.


Kapitalforhold

Den egentlige kernekapitalprocent var 25,8% pr. 31. december 2023 mod 21,4 % pr. 31. december 2022. Kapitalgrundlaget, inklusiv NEP, var 41,2% pr. 31.december 2023, og til sammenligning var det 29,7% pr. 31. december 2022.

Forventninger til 2024

Bankens ledelse forventer, at nettoresultatet for 2024 vil være i intervallet 225 – 255 mio. kr. (2023: DKK 308 mio. kr.). Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a. af de økonomiske forhold, udviklingen i koncernens markedsområder, nedskrivninger på udlån samt kursreguleringer.

 

Yderligere oplysninger:

Turið F. Arge, adm. direktør, tlf. (+298) 230 678

BankNordik har bankaktiviteter i Grønland og på Færøerne samt forsikringsaktiviteter på Færøerne. Koncernen, som blev grundlagt på Færøerne for over 100 år siden, har samlede aktiver på 12,9 mia. kr. og 207 medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Bilag
: BankNordiks hovedtal for 1 - 4. kvartal 2023 med sammenligningstal

DKKm Q4 2023 Q3 2023 Index  Q2 2023 Q1 2023 Q4 2022 2023 2022 Index
Renteindtægter, netto 100 96       104 86 78 72 360 270       133
Gebyr- og provisionsindtægter, netto 17 19        90 19 21 23 77 88        87
Indtægter fra forsikringsaktiviteter 12 24         51 19 5 14 60 52       115
Andre driftsindtægter 4 9        42 11 8 8 32 37        87
Driftsindtægter 133 148        90 135 112 117 528 447       118
Driftsomkostninger -65 -65       100 -64 -63 -58 -257 -243      106
Sektor omkostninger 0 0   0 0 0 -2 -1  
Driftsresultat før nedskrivninger 68 83        82 71 49 59 269 202       133
Nedskrivninger på udlån (netto) -5 0 7 8 3 10 47 22
Driftsresultat 62 82        76 78 57 62 279 249       112
Engangsposter 0 0   -6 -3 0 -9 0  
Resultat før beholdningsafkast og skat 62 82        76 72 54 62 270 249      109
Beholdningsafkast 46 26 179 15 22 8 109 -43 -256
Resultat før skat 109 108       101 87 75 70 379 207      184
Skat 20 20       100 17 14 16 72 42       170
Resultat efter skat 89 88       101 70 61 54 308 164       187
Udlån 8.883 8.790       101 8.655 8.354 8.083 8.883 8.083       110
Indlån 8.710 8.602       101 8.426 8.524 8.351 8.710 8.351      104
Realkreditudlån 2.599 2.615        99 2.567 2.634 2.648 2.599 2.648       98
Egenkapital 1.851 1.762       105 1.676 1.608 1.799 1.851 1.799      103
Kapitalgrundlag, inkl. NEP kapital, % 41,1 29,9   30,2 28,9 29,7 41,1 29,7  
Egentlig kernekapital procent, % 25,8 21,5   21,8 20,8 21,4 25,8 21,4  
Egenkapitalforrentning p.a., % 19,6 20,5   21,2 17,7 12,1 16,9 8,6  
Egenkapitalforrentning, ekskl. engangsposter, p.a., % 19,6 20,5   22,6 18,5 12,1 17,3 8,6  
Liquidity Coverage Ratio (LCR), % 228,2 196,6   183,7 220,0 225,2 228,2 225,2  
Driftsomkostninger/-indtægter 49 44   47 56 49 49 54  
Antal medarbejdere (FTE), ultimo 207 207         100 203 203 200 207 200         104

Yderligere oplysninger findes i årsrapporten (offentliggøres kun på engelsk).

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye