
Dataproces har solgt udvidelser af eksisterende SaaS-kontrakter for 0,5 mio kr. i januar
Investor nyhed nr. 5/2024: Udvidelse af eksisterende SaaS-kontrakter & ÅTD salg af dataanalyser
Med henblik på at øge gennemsigtigheden i kommunikationen af SaaS forretningen, vil udvidelse af eksisterende SaaS kontrakter blive kommunikeret månedligt med en samlet værdi. Kontrakterne ændrer ikke på den udmeldte guidance.
I januar er der indgået udvidelser af SaaS aftaler med en værdi på 0,5 mio. kr. Derved er den samlede værdi af udvidelser 2,6 mio kr. i indeværende regnskabsår. De omtalte udvidelser skal forstås som aftaler, der ligger UDOVER de separate meddelser omkring aftaler på MARS, MARC Fleksløn og REVIEW, hvor der er indgået hhv 8, 12 og 2 aftaler i regnskabsåret (pr. 31/1) med kommuner, der ikke anvendte SaaS-løsninger fra Dataproces før regnskabsåret. Den samlede værdi af ARR opgøres og offentliggøres i vore kvartals- og halvårsrapporter.
I indeværende regnskabsår 2023/24, er der ved udgangen af januar indgået Dataanalyse kontrakter med en estimeret samlet værdi på mellem 8,2 – 10,5 mio. kr.
Dataanalyse kontrakter er kendetegnet ved, at Dataproces gennemfører en big data analyse hos kommunerne, med henblik på at identificere forhold, som den enkelte kommune kan opnå enten mellemkommunal eller statslig refusion for. Dette medfører en gevinst for kommunen, og Dataproces aflønnes med et succes-fee, som er afhængig af, hvor store refusioner, der indhentes. Derfor kendes Dataproces' værdi af kontrakterne først endeligt, når refusionerne er godkendt - hvilket er årsagen til, at værden af kontrakter altid vil blive angivet i intervaller i vores rapporteringer baseret på vores bedste viden og erfaring fra andre opgaver / kommuner.
Generelt om kontraktmeddelelser som investornyheder:
Alle meddelte kontrakter er i henhold til Dataproces' strategiske fokus og ændrer ikke på den udmeldte guidance.
Dataproces meddeler månedligt en samlet værdi på udvidelse af eksisterende SaaS kontrakter.
Dataproces meddeler månedligt en samlet estimeret værdi på nye dataanalysekontrakter.
Idet SaaS platformene MARS, REVIEW (tidl. Min Sag) og MARC Fleksløn er centrale i den guidede virksomhedsstrategi, meddeles disse hver gang en kontrakt indgås.
Dataproces skelner i udmelding af SaaS kontrakter mellem 3 kommunestørrelseskategorier; de 50 mindste kommuner benævnes kommuner, de 38 midterste benævnes større kommuner og de 10 største benævnes top-10 kommuner.
Kontakter
Om Dataproces Group A/S
Dataproces er et innovativt IT- og konsulenthus med speciale i løsninger, der er målrettet landets kommuner og deres digitale administration. Løsningerne spænder bredt fra robotteknologi og SaaS til dataanalyser samt sparring og rådgivning. Udgangspunktet og formålet er dog altid det samme: At bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune.
Dataproces – vi skaber værdi med data!
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum