Scandinavian Medical Solutions A/S

Kontrakt på langtidsudlejning af Scandinavian Medical Solutions’ high-end MRI-løsning er nu en realitet

21.12.2023 11:50:37 CET | Scandinavian Medical Solutions A/S | Selskabsmeddelelse

SELSKABSMEDDELELSE NR. 43 – 2023 | 21-12-2023 

Scandinavian Medical Solutions A/S (’SMS’ eller ’Selskabet’) har sikret ny stor aftale inden for udlejningsområdet. Med kontrakten til europæisk kunde har SMS haft særligt fokus på at sikre, at kunden får en unikt tilpasset løsning, som er perfekt afstemt med kundens specifikke krav og behov.  

CPO i Scandinavian Medical Solutions, Jens Hvid Paulsen udtaler: ”Det er utroligt glædeligt, at vi har fået denne flerårige udlejningsaftale på plads. Projektet er utroligt spændende – Kunden var meget specifik i sine krav til udlejningsløsningen – valget faldt på en Siemens MAGNETOM Sola 1.5T, som er den ypperste model i SMS’ udlejningsflåde. Det er vigtigt, at SMS kan tilbyde en bred vifte af systemer til sine udlejningskunder, hvilket vi til fulde kan imødekomme, og her viser vi værdien af en bred agil flåde.” 

Salget udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger over 8,5 mio. DKK i aftalens flerårige løbetid, hvorfor den offentliggøres som selskabsmeddelelse. 

Ordren ændrer ikke på tidligere udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2023/2024. 

 

Supplerende Information  

For spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse kan selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.   

Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.      

 

Scandinavian Medical Solutions A/S  

Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg  

CVR-nummer: 39901749  

Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com  

Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors  

 

Om Selskabet  

Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.      

MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.      

Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.      

Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.     

 

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye