Scandinavian Medical Solutions A/S

Scandinavian Medical Solutions sælger hele to Siemens CT-scannere til europæisk kunde

21.12.2023 09:45:00 CET | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder

Investornyhed nr. 50 – 2023 | 21-12-2023 

Scandinavian Medical Solutions A/S (‘Selskabet’ eller ‘SMS’) har solgt og leveret to Siemens CT-scannere, der begge er produceret i 2019, til en europæisk kunde. Inden længe vil scannerne blive installeret på ny.  

Scandinavian Medical Solutions er glade for at kunne offentliggøre salget af hele to Dual-Source CT-Scannere produceret af Siemens. Det er ganske sjældent, at så nye scannere er tilgængelige på markedet for brugt billeddiagnostisk udstyr.  

SMS har haft mulighed for at source to næsten identiske scannere, hvilket er ganske særligt. De to Siemens CT-scannere har Dual-Source teknologi, hvilket betyder at de har to billedrør frem for blot ét, hvilket har stor betydning for scanningshastigheden.  

Head of Sales, Martin Lind udtaler: “Vi er meget stolte over at kunne levere to CT-scannere med kun få år på bagen til denne kunde. Det er meget specielt at have to scannere af denne model tilgængelig. Med disse ordrer viser vi her i SMS, at vi er konkurrencedygtige over hele verden.” 

Salgene udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. De to ordre ligger til sammen inden for intervallet DKK 3.500.000 til mindre end DKK 5.000.000.     

Levering og risikoovergang af begge scannere er sket. De to ordrer ændrer ikke på den udmeldte guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2023/24.   

Supplerende Information  

For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.   

Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.      

 

Scandinavian Medical Solutions A/S  

Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg  

CVR-nummer: 39901749  

Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com  

Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors  

 

Om Selskabet  

Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.      

MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.      

Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.      

Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.     

 

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye