NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S

Norm Invest har indsendt ansøgning til Finanstilsynet om udvidet fondsmæglertilladelse

20.12.2023 16:34:11 CET | NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S | Selskabsmeddelelse

Selskabsmeddelelse nr. 38

Med det formål at understøtte selskabets overordnede vision og bygge egen finansiel infrastruktur har Norm Invest (NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S) ansøgt Finanstilsynet om at få tilladelse til at opbevare midler på vegne af kunder på samledepot hos udvalgte depotbanker.

En udvidelse af fondsmæglertilladelsen, hvormed Norm Invest får mulighed for at opbevare midler for kunder, vil gøre det muligt for Norm Invest at udføre flere af de opgaver, der aktuelt varetages af selskabets partnerbank og samtidig påtage sig en større del af det ansvar, der er relateret til kundernes investering. Således har Norm Invest en forventning om, at muligheden for at opbevare kundemidler vil kunne øge selskabets omsætning og profitabilitet væsentligt i fremtiden. Samtidig åbner aktiviteten op for en internationalisering af Norm Invests forretning.

Ved at tilbyde opbevaring af kundemidler vil Norm Invest kunne forbedre brugerrejsen, så kunder fremover ikke vil skulle oprette konto og depot i Norm Invests partnerbank, hvilket forventes at påvirke kundeakkvisitionen positivt. Herudover vil Norm Invest kunne udbygge funktionaliteten i den digitale investeringsløsning og fortsætte sin mission om at gøre det nemt for såvel kunder med fast månedsopsparing som formuende kunder at være investeret i en nem og ærlig løsning baseret på lave omkostninger.

Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 36 af 29. november 2023 skal Norm Invest desuden gøre opmærksom på, at Norm Invest har søgt om og fået Nasdaqs godkendelse til, at selskabets aktie (Short name: NORD / ISIN: ​DK0061540184) slettes fra handel. Således er sidste dag, hvor Norm Invests aktie kan handles på Nasdaq First North Growth Market Denmark onsdag den 7. februar 2024. 

Aktionærer opfordres til at tilmelde sig selskabets investornyheder samt registrere deres kontaktoplysninger på Norm Invests investorportal. Både investornyheder og investorportalen kan tilgås via hjemmesiden https://www.norminvest.com/investor-relations

Kontakter

Anders Hartmann

CEO

NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S

anders@nord.investments

Kapital Partner A/S

Certified Adviser

info@kapitalpartner.dk

Om NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S

NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S er et fintech-selskab, der tilbyder en skalerbar digital platform med en automatisk langsigtet investeringsløsning til dem, der ikke har lyst til at investere selv, og som har behov for en simpel og ærlig løsning, hvor de kan få rådgivning til lave omkostninger.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye