
Børsmeddelelse nr. 20. 2023, Kapitalforhøjelse ved apportindskud besluttet
Som oplyst i selskabets børsmeddelelse nr. 19.2023 af d. 17. november 2023 har Ennogie Solar Group A/S (”ESG”) i forbindelse med udnyttelse af tegningsoptioner i Ennogie ApS tilbudt ombytning af anparter i Ennogie ApS til nyudstedte aktier i ESG i forholdet 1:75, svarende til det bytteforhold, der lå til grund for transaktionen i november/december 2021, hvor ESG erhvervede anpartskapitalen i Ennogie ApS mod udstedelse af nye aktier i ESG og igen ved ombytningen i juni 2022.
Alle anparter i Ennogie ApS udstedt i forbindelse med udnyttelsen af tegningsoptioner er ønsket ombyttet til aktier i ESG.
Bestyrelsen i ESG har i den forbindelse d.d. besluttet at udnytte bemyndigelsen i vedtægternes §3b til forhøjelse af selskabets aktiekapital med nominelt DKK 2.965.650. Kapitalforhøjelsen sker uden fortegningsret for eksisterende aktionærer og til markedskurs. De nye aktier har samme rettigheder som de eksisterende aktier. De nye aktier vil blive optaget til handel og officiel notering hurtigst muligt.
Aktiekapitalen i ESG udgør efter kapitalforhøjelsen nominelt DKK 31.359.652. Kapitalforhøjelsen er anmeldt til registrering i CVR (det Centrale Virksomhedsregister).
Med venlig hilsen
Ennogie Solar Group A/S
Kontaktperson: Adm. dir. Lars Brøndum Petersen +45 53 56 27 54 / LBP@ennogie.com
Kontakter
Om Ennogie
Ennogie Solar Group er en grøn vækstvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum