
Afgørelse om NEP-krav for BankNordik
Selskabsmeddelelse nr. 29/2019
Finanstilsynet har truffet afgørelse om fastsættelse af kravet til bankens nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet har fastsat NEP-kravet til 30,5% af bankens risikovægtede aktiver pr. ultimo 2018. NEP-kravet indfases i perioden fra 2020-2025. BankNordik forventer at dække størstedelen af NEP-kravet ved udstedelse af Tier 3 kapital.
Denne afgørelse er i tråd med de foreløbige principper for krav til nedskrivningsegnede passiver for pengeinstitutter på Færøerne, som Finanstilsynet offentliggjorte den 27. juni 2018, hvor NEP-kravet blev fastsat til to gange solvensbehovet inklusiv kapitalbuffere, med undtagelse af henholdsvis den systemiske buffer på Færøerne og den kontracykliske buffer i Danmark. NEP-kravet opgøres årligt af Finanstilsynet, og offentliggøres på BankNordiks hjemmeside her.
BankNordiks nuværende kapitalmålsætninger for den egentlige kernekapitalprocent og solvensprocent er henholdsvis 17% og 20%. På baggrund af Finanstilsynets afgørelse vil BankNordik revurdere den langsigtede kapitalplan, således at denne tager højde for ovennævnte NEP-krav. Banken vil redegøre nærmere for den revurderede kapitalplan i årsrapporten for 2019, som offentliggøres den 27. februar 2020.
Yderligere oplysninger:
Árni Ellefsen, adm. direktør, tlf. (+298) 230 348
BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og forsikringsaktiviteter på Færøerne. Koncernen, som blev grundlagt for over 100 år siden på Færøerne, har samlede aktiver på 17,7 mia. kr. og 383 medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum