Topdanmark A/S

Topdanmark A/S har truffet beslutning om tilbagekøb af egne aktier

24.10.2023 08:06:33 CEST | Topdanmark A/S | Erhvervelse eller afhændelse af egne aktier

24. oktober 2023

Med. nr. 13/2023

Topdanmark A/S har truffet beslutning om tilbagekøb af egne aktier

Bestyrelsen har i dag besluttet at gennemføre tilbagekøb af egne aktier til en markedsværdi på op til 50 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 26. april 2023. I henhold til denne bemyndigelse kan bestyrelsen for at sikre, at Topdanmark har tilstrækkeligt egne aktier til afdækning af Topdanmarks aktiebaserede lønelementer, LTI-Program, STI-Program og medarbejderaktier indtil den 26. april 2028 erhverve egne aktier til eje eller pant, idet den samlede beholdning af egne aktier ikke må overstige 2,5 % af aktiekapitalen. Aktierne kan i henhold til bemyndigelsen erhverves til minimum kurs 1,05 pr. stk. aktie a 1 kr. og maksimum markedskursen plus 10%.

Aktietilbagekøbsprogrammet er den 12. oktober 2023 godkendt af Finanstilsynet og planlægges gennemført i perioden 24. oktober 2023 til 21. november 2023.

Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 (Markedsmisbrugsforordningen) og EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016 (Safe Harbour forordning).

Formålet med aktietilbagekøbet er at sikre tilstrækkelig beholdning egne aktier til afdækning af Topdanmarks aktiebaserede lønelementer, LTI-Program, STI-Program og medarbejderaktier.

Betingelserne for aktietilbagekøbsprogrammet er i øvrigt:

  • Topdanmark har antaget Danske Bank A/S til at stå for programmet.
  • Topdanmark ejer forud for aktietilbagekøbet 1.314.825 egne aktier, svarende til 1,46 % af aktiekapitalen.
  • Aktietilbagekøbet må ikke ske til en kurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel eller (ii) det højeste foreliggende uafhængige købstilbud på Nasdaq OMX Copenhagen.
  • Der kan på en handelsdag højest opkøbes aktier svarende til 25 % af den gennemsnitlige daglige mængde aktier, der er handlet i de forudgående 20 handelsdage på Nasdaq OMX Copenhagen.
  • Der vil senest hver 7. handelsdag blive offentliggjort en selskabsmeddelelse via Nasdaq OMX Copenhagen om aktiekøb foretaget under tilbagekøbsprogrammet.

Topdanmark kan til enhver tid suspendere eller stoppe aktietilbagekøbet. Dette vil i givet fald blive meddelt i en selskabsmeddelelse.

 

Eventuelle henvendelser:

Lars Kufall Beck, CFO

Telefon: 44 74 30 28

 

Robin Løfgren, Head of Investor Relations

Telefon: 44 74 40 17

Mobiltelefon: 29 62 16 91

 

Topdanmark A/S
CVR-nr. 78040017
Borupvang 4
2750 Ballerup

Kontakter

Robin Hjelgaard Løfgren

Head of Investor Relations

rho@topdanmark.dk

Om Topdanmark A/S

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye