
Alefarm Brewing brygger øl til Skuldborg Bryghus
Skuldborg Bryghus er et fiktivt bryghus, som indgår i den populære podcast Undskyld Vi Roder, som er en satirisk podcast om den fiktive radiostation, r8dio. Alefarm Brewing A/S har i denne forbindelse brygget en øl med Skuldborg Bryghus-etiket, som nu er til salg i samtlige MENY-butikker landet over.
Investornyhed nr. 49
Alefarm Brewing brygger øl til Skuldborg Bryghus
Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre sit samarbejde med Skuldborg Bryghus.
Skuldborg Bryghus er et fiktivt bryghus, som indgår i den særdeles populære podcast Undskyld Vi Roder, som er en satirisk podcast om tilblivelsen af den fiktive landsdækkende radiostation, r8dio.
I podcasten følger man som lytter med både i udviklingen af de enkelte karakterer - fx radiodirektør Klavs Bundgaard, som spilles af Kasper Nielsen, samt programchef Allan Sindberg, som spilles af Brian Lykke - samt i Skuldborg by som helhed.
Skuldborg har i denne forbindelse sit eget fiktive bryghus, Skuldborg Bryghus, som styres af brygmester Reinhard Weibhauer. Han spilles af Frederik Cilius, som også er kendt for sin rolle som Kirsten Birgit i Den Korte Radioavis.
Som et led i historiefortællingen omkring Reinhard Weibhauer og Skuldborg Bryghus, der har Selskabet brygget en øl med Skuldborg Bryghus-etiket, som nu er til salg i samtlige MENY-butikker landet over. Øllen hedder Blomstervand og er en frisk og frugtig IPA på 6,2%.
Første leverance af denne øl er allerede udsolgt, hvorfor aktionærer opfordres til at besøge deres lokale MENY-butik ved førstkommende lejlighed, såfremt denne unikke øl skal smages.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
"Med r8dio har holdet bag - anført af Kasper Nielsen, Brian Lykke, Mads Brügger og Mikael Bertelsen - formået at skabe et univers, som er særdeles underholdende. Man følger udviklingen i Skuldborg, og ikke mindst i Skuldborg Bryghus, som nu har lanceret deres første friske og moderne IPA. Denne øl er i virkeligheden brygget af Alefarm Brewing A/S og er til salg i samtlige MENY-butikker landet over. Vi takker for muligheden og glæder os over at være en del af et sjovt og underholdende univers."
Supplerende information
For spørgsmål omkring øllen til Skuldborg Bryghus, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum