Alefarm Brewing

Alefarm Brewing indgår samarbejde med Siefert Vine

8.5.2023 08:50:00 CEST | Alefarm Brewing | Investor Nyheder

Som led i Selskabets ønske om at være bredt til stede på restauranter, barer og caféer, der kan Alefarm Brewing A/S nu offentliggøre indgåelsen af et samarbejde med Siefert Vine, som importerer og distribuerer drikkevarer på fustage, og som dertil forestår installation og drift af tappeanlæg.

Investornyhed nr. 45

Alefarm Brewing indgår samarbejde med Siefert Vine

Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre indgåelse af et samarbejde med Siefert Vine.

Siefert Vine importerer og distribuerer vin på fustage. Dertil tilbyder Siefert Vine både cocktails og øl på fustage i eksklusive opsætninger hos udvalgte kunder, som dermed kan tilbyde en samlet palette af drikkevarer til deres gæster.

Siefert Vine forestår samtidig installation og vedligeholdelse af tappehaner hos restaurationer i hele landet, hvortil leveres alle løsninger - fra kompakte og mobile anlæg til flotte tappetårne samt vægmonterede tappehaner.

Samarbejdet indledes med et udbud af øl fra Selskabets faste portefølje, herunder de populære Dayglow og Afterglow, som er flagskibsøl inden for kategorierne IPA og DIPA. Hertil vil sæsonaktuelle bryg blive tilbudt kunder, som måtte ønske yderligere bredde i deres ølsortiment på fad.

Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:

"Det er ingen hemmelighed at vi har et stort ønske om at være bredt til stede inden for HORECA, hvilket er et fokusområde for os her i 2023. I den forbindelse er vi overmåde glade for at kunne annoncere vores samarbejde med Siefert Vine. Vi deler tilgang til de gode kundeoplevelser, som vi begge mener skabes bedst gennem servering af nøje udvalgte drikkevarer på den enkelte restaurant, bar eller café."

Medejer og direktør, Nikolaj Siefert, udtaler i forlængelse heraf:

"Hos Siefert Vine er vi begejstrede for vores nye samarbejde med Alefarm Brewing! Det betyder nemlig at vi udvider vores palette og nu kan tilbyde lækre kvalitetsøl, brygget med kærlighed sammen med vores vin- og cocktail-sortiment - alt sammen på fustage."

Supplerende information

For spørgsmål omkring indgåelsen af samarbejde med Siefert Vine, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.

Kontakter

Kasper Tidemann

Stifter og CEO

kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye