Brødrene Hartmann A/S

Hartmann ekspanderer ved køb af Mohan Fibre i Indien

29.1.2020 19:31:39 CET | Brødrene Hartmann A/S | Intern viden

Brødrene Hartmann A/S ("Hartmann") har indgået aftale med aktionærerne i Mohan Fibre Products Pvt. Ltd. (”Mohan Fibre”) om køb af virksomheden, som afsætter støbepapemballage til æg- og æbleproducenter i Indien med særligt fokus på de nordlige stater Himachal Pradesh, Punjab og Haryana.

Købsprisen udgør 119 mio. kr. svarende til en EBITDA-multipel på omkring 9. Opkøbet vil styrke Hartmanns indtjening pr. aktie (EPS) umiddelbart efter overtagelsen, som forventes endeligt gennemført medio 2020 betinget af formel myndighedsgodkendelse af Hartmann som køber.

Lønsom virksomhed i attraktivt marked
Mohan Fibre driver en fabrik nær byen Chandigarh, som er beliggende omtrent 250 kilometer nord for New Delhi. I 2019 forventes Mohan Fibre at generere en omsætning i niveauet 75 mio. kr. og EBITDA på omtrent 13 mio. kr. med udgangspunkt i de nuværende valutakurser.

Mohan Fibre er Indiens største og førende producent af kvalitetsemballage til æg og frugt. Transaktionen etablerer en solid platform for Hartmann i det attraktive indiske marked, som er præget af en gunstig demografisk udvikling samt en voksende æg- og frugtproduktion. Kombinationen af befolkningstilvækst og tiltagende urbanisering i de kommende år skaber et solidt grundlag for fortsat udvikling af detailsektoren og tiltagende efterspørgsel efter kvalitetsemballage til æg. Endvidere forventes udbredelsen af støbepapemballage til beskyttelse af frugt at stige i takt med, at forsyningskæderne professionaliseres.

”Mohan Fibre er en lønsom virksomhed og forbedrer vores indtjening fra dag ét. Købet er udtryk for en strategisk beslutning om at indtræde på det store indiske marked, som vi ser et betydeligt vækstpotentiale i,” siger Torben Rosenkrantz-Theil, administrerende direktør i Hartmann.

Ekspansionen sker i tråd med Hartmanns strategi ’Think ahead’, der ligeledes medfører betydelige investeringer i eksisterende markeder. I 2020 vil Hartmann gennemføre en væsentlig kapacitetsudvidelse i Europa rettet mod markederne i Storbritannien og Sydeuropa i særdeleshed, udvide den eksisterende fabrik i USA markant og åbne en ny fabrik i Brasilien.

Opkøbet finansieres inden for rammerne af koncernens eksisterende kreditfaciliteter.

Forventninger til 2019 og 2020
Hartmann fastholder forventningerne til 2019 om en omsætning i den øvre del af intervallet 2,2-2,4 mia. kr. efter justering for hyperinflation og en overskudsgrad i niveauet 11% før særlige poster og justering for hyperinflation. Anlægsinvesteringerne for 2019 forventes at udgøre i niveauet 200 mio. kr. eksklusiv justering for hyperinflation mod den tidligere forventning om niveauet 250 mio. kr.

Forventningerne til 2020 præsenteres i årsrapporten for 2019, der offentliggøres den 10. marts 2020.

Kontakter

Torben Rosenkrantz-Theil

Adm. direktør

Om Brødrene Hartmann A/S

Hartmann er verdens førende producent af ægemballage i støbepap, markedsleder inden for fremstilling af frugtemballage i Sydamerika og en af verdens største producenter af teknologi til fremstilling af emballage i støbepap. Hartmann blev stiftet i 1917, og virksomhedens markedsposition er grundlagt på baggrund af stærke teknologiske kompetencer og indgående erfaring med produktion af bæredygtig støbepap siden 1936. Hartmann sælger æg- og frugtemballage til producenter og distributører samt detailkæder, som i stigende grad efterspørger bæredygtige emballageløsninger og specialiseret markedsføringsekspertise. Den alsidige produktportefølje skræddersyes til kundernes og forbrugernes behov i hvert marked. Hartmanns maskiner og teknologi sælges til producenter af emballage i støbepap i udvalgte markeder. Hartmann har 2.000 medarbejdere og hovedsæde i Gentofte, Danmark. Hartmanns produktionsplatform består af 12 fabrikker i Europa og Israel samt Nord- og Sydamerika.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye