Re-Match Holding A/S

Re-Match Holding A/S offentliggør årsrapport for 2022

31.3.2023 21:24:27 CEST | Re-Match Holding A/S | Selskabsmeddelelse

Selskabsmeddelelse 10/2023 - Herning, Danmark, 31. marts 2023 - Hos Re-Match Holding A/S ("Re-Match"), en pioner inden for bæredygtig genanvendelse af kunstgræs, har bestyrelsen godkendt årsrapporten for 2022, der dækker den regnskabsmæssige periode 1. januar 2022 – 31. december 2022. Årsrapporten er vedlagt denne selskabsmeddelelse og tilgængelig på selskabets hjemmeside.

2022 var et skelsættende år for Re-Match. Den mest betydningsfulde milepæl i 2022 var opførelsen og opstarten af Tiel-fabrikken – baseret på det nye fabriks-’blueprint’. På trods af betydelige globale forsyningskædeproblemer, der forårsagede mangel på materialer og nøglekomponenter til bygningen og fabrikslinjen, opnåede Re-Match flere centrale milepæle. I første halvdel af året blev udstyret til fabrikken bestilt, og opførelsen af fabriksbygningen blev fuldført. I andet halvår ydede den hollandske regering et tilskud på EUR 4,5 mio. til fabrikken, og samlingen af selve produktionslinjen blev påbegyndt. I løbet af december blev de første ruller kunstgræs behandlet på den nye fabrik.

Med hensyn til den kommende fabrik i Erstein blev grunden sikret tidligt i 2022 og fabrikslinjen bestilt i 4. kvartal. Fabrikken er fuldt finansieret, hvilket inkluderer et tilskud på EUR 2,3 mio. fra Grand Est Region og ADEME (Agency for the Environment and Energy Management).  I 2022 har salgsteamet fortsat med at etablere værdifulde relationer til front-end og back-end kontakter, både inden for og uden for kunstgræsindustrien.

Som reaktion på de historisk høje energipriser, der opstod i 2022, besluttede Re-Match at tilpasse sine aktiviteter og justere driftsniveauet på fabrikken i Herning for at reducere omkostningerne. Det midlertidige, delvise produktionsstop betød, at der var mindre genbrugsmateriale til salg. Perioden har dog gjort det muligt for Re-Match at fremrykke planlagt vedligeholdelse og opgraderinger til fabrikken, hvilket forventes at forbedre dens ydeevne, når produktionen genoptages i 2. kvartal 2023.

I løbet af året oplevede Re-Match en betydelig stigning i efterspørgslen efter genbrugsmaterialer i industrier uden for kunstgræs. Ikke alene har dette diversificeret Re-Matchs salgsmuligheder, men det har også haft en positiv effekt på priserne på backend-materialer.

Den justerede omsætning (adjusted revenue) for 2022 nåede rekordhøje niveauer med mere end DKK 50 mio. for koncernen, hvilket afspejler væksten i frontend-markedet og står i kontrast til IFRS-omsætningstallene, der faldt som følge af den midlertidige, delvise nedlukning i Herning.

Re-Match fremlægger årsrapport for aktionærerne på generalforsamlingen den 22. maj 2023.

 

For mere info kontakt:
Investorer:
    Nikolaj Magne Larsen, CEO, +45 7734 6734
Medier :        Martin Plambek, CMO, +45 5211 1125, mp@re-match.com

  

Certified advisor:
Daniel Sand
E-mail: dsd@beierholm.oaklins.com
Beierholm Corporate Finance P/S
Østergade 26B
1100 København
Danmark

Kontakter

Martin Plambek

CMO

mp@re-match.com

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye