
Alefarm Brewing udvalgt som månedens bryggeri hos SKAAL
Alefarm Brewing A/S er blevet udvalgt som månedens bryggeri hos SKAAL, der med sin førende bar og restaurant på Kultorvet i København vil byde på over 30 forskellige øl, som vil blive sat på hanerne i løbet af marts måned.
Investornyhed nr. 36
Alefarm Brewing er blevet udvalgt som månedens bryggeri hos SKAAL
Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre at det er blevet udvalgt som månedens bryggeri hos SKAAL.
SKAAL er en bar og restaurant, hvis hovedsæde er placeret i hjertet af København lige ved Kultorvet, få hundrede meter fra Nørreport station. SKAAL er stiftet og drevet af Jens Ungstrup, en af de grundlæggende kræfter i arbejdet med udbredelsen af moderne dansk øl.
Med udvælgelsen som månedens bryggeri i marts, der er det muligt for SKAALs mange gæster at opleve over 30 forskellige øl fra Selskabets portefølje - inklusiv nye og spændende øl inden for stilarterne IPA, DIPA, sour og stout - som løbende vil blive sat på hanerne.
Aktionærer opfordres til at besøge SKAAL i løbet af marts måned for at opleve det store udvalg af forskellige øl fra Alefarm Brewing.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
"Vi er meget beærede over at være udvalgt som månedens bryggeri hos SKAAL i København. SKAAL er en ikonisk bar og restaurant, som er drevet af den flittige Jens Ungstrup, som er en af de bærende kræfter inden for udbredelsen af moderne dansk øl. Vi kommer til at præsentere over 30 forskellige øl i løbet af denne måned, blandt andet vores helt nye DIPA, Virtues, samt vores samarbejdsbryg, Tales of Light, brygget med franske Prizm Brewing. Der er dermed over 30 gode grunde til at besøge SKAAL på Kultorvet her i marts."
Supplerende information
For spørgsmål omkring udvælgelsen som månedens bryggeri hos SKAAL, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum