Astralis og HP forlænger og udvider hovedpartnerskab

9.2.2023 12:27:51 CET | Astralis Group | Investor Nyheder

For 5 år siden underskrev Astralis og HP den første kommercielle partnerskabsaftale, og i dag annoncerer de to brands endnu en forlængelse af Astralis’ længst løbende kommercielle partnerskab.

Den nye aftale omfatter en integration af AMD brandet i partnerskabet, med fornyet fokus på aktivering omkring holdene, nyt content på Astralis' digitale kanaler og en række fysiske arrangementer og aktivering i Astralis Nexus, esportsorganisationens to etagers 1.200 kvm gaming- og eventcenter i hjertet af København.

Line Bermann – Event and Partnership Manager for gaming – Northwest Europe, OMEN

- Vi er ekstremt glade for vores partnerskab med Astralis, og det faktum at vi nu igen forlænger og udvider aftalen med én af de førende esportsorganisationer i verden understreger med al tydelighed det budskab. Vi er yderst tilfredse med det, vi sammen har opnået gennem de seneste 5 år, og aftalen betyder vi sammen kan fortsætte med at skubbe til grænserne og fremme de positive værdier i gaming.

- I 2023 vil vi fokusere endnu mere på de unge, og at være med til at skabe nogle positive afbræk fra dagligdagen. I en verden, der er fyldt med negative nyheder, kan det hele føles overvældende, og vi vil gerne være med til at skabe en balance og nogle frirum. Gennem partnerskabet med Astralis sigter vi efter at bidrage med nogle positive oplevelser, underholdning og nye fællesskaber – både online og gennem en række fysiske arrangementer i Astralis Nexus.

Vi glæder os meget til, over de kommende måneder at folde de nye elementer af samarbejdet ud, fortæller Line Bermann.

Kasper Sindt, kommerciel direktør i Astralis

- Omens kompromisløse holdning til kvalitet er en hjørnesten i alt, hvad vi laver sammen. Partnerskabet er den længst løbende aftale i Astralis, og vi er meget stolte af forlængelsen. I dag er OMEN/AMD en integreret del af vores teams og Astralis Nexus, og det vil blive endnu mere tydeligt for fans og gæster over de kommende måneder.

- I Nexus vil OMEN/AMD VIP-faciliteterne være centrum for en række nye arrangementer, og partnerskabet vil ikke kun kunne mærkes i Astralis Nexus, for vi kommer også til at producere en masse nyt content og aktiviteter med fokus på at give især den yngre del af vores publikum nye typer underholdning og indhold til online fællesskaberne.

- Forlængelsen og udvidelsen af vores kommercielle partnerskab er et vidnesbyrd om vores og OMENs position og ambitioner inden for esport og gaming, og vi er stolte af, sammen at fortsætte udviklingen af begge brands med aktiviteter, der kommer besøgende og fans til gode, fortæller Kasper Sindt.

Aftalen er forlænget med 12 måneder, hvilket er standarden for alle kommercielle partnerskabskontrakter hos OMEN. Parterne er blevet enige om ikke at kommentere nærmere detaljer omkring den økonomiske side af aftalen.

Kontakter

Steen Laursen

Director of Comms

steen@astralis.gg

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye