
Scandinavian Medical Solutions A/S leverer brugt GE MRI-scanner til USA
Investornyhed nr. 26 – 2023 | 09-02-2023
Scandinavian Medical Solutions A/S (eller ’Selskabet’) har haft en travl start på februar måned, og Selskabet har nu leveret endnu en 1.5T wide-bore MRI-scanner til en amerikansk kunde og samarbejdspartner.
GE MR450W 1.5T MRI-scanneren har med den 70 cm brede gantryåbning sikret øget rummelighed og en bedre patientoplevelse, særligt for tungere patienter eller patienter med klaustrofobi, hvilket gør den attraktiv for mange hospitaler verden over. Derudover har scanneren GEM-teknologi, Geometry Embracing Method, der forbedrer billedkvaliteten.
Salget udgør et beløb større end DKK 2,0 mio. og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger inden for intervallet DKK 2,0 mio. til under DKK 3,5 mio.
Levering af udstyret - og risikoovergang - er sket i slutningen af uge 5 2023. Ordren ændrer ikke på tidligere udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2022/2023.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan Selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com. Tlf.: 60 55 60 90.
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum