
Kjartan Jensen meddeler at han ønsker at finde en ny CEO til at drive Dataproces videre. Kjartan fortsætter i Dataproces, men vil overgå i en kundevendt rolle, når der er fundet en ny CEO.
Selskabsmeddelelse nr. 01/2023 (intern viden): Kjartan Jensen meddeler at han ønsker at finde en ny CEO til at drive Dataproces videre. Kjartan fortsætter i Dataproces, men vil overgå i en kundevendt rolle, når der er fundet en ny CEO.
Kjartan Jensen meddeler at han ønsker at finde en ny CEO til at drive Dataproces videre. Kjartan fortsætter i Dataproces, men vil overgå i en kundevendt rolle, når der er fundet en ny CEO.
Meddelelsen indeholder intern viden.
Bestyrelsen i Dataproces har netop modtaget Kjartan Jensens beslutning om at han ønsker at der skal findes en ny CEO til at drive Dataproces videre. Kjartan vil fortsat varetage jobbet som CEO i Dataproces, indtil der er fundet en god afløser. Kjartan ønsker i stedet at engagere sig i en mere kundevendt funktion i Dataproces.
Kjartan Jensen, medstifter og administrerende direktør i Dataproces, ønsker at give stafetten som CEO videre, for derigennem at styrke Dataproces topledelse og tilsikre den fortsatte udvikling fra iværksættervirksomhed til strategidrevet vækstvirksomhed. Kjartan Jensen brænder for Dataproces succes, og hans beslutning skyldes erkendelsen af, at Dataproces har et andet behov end det hans profil kan levere:
”Det har været en fantastisk rejse at stå i spidsen for Dataproces og opleve den udvikling virksomheden har været igennem. Men det er også mit ansvar hele tiden at vurderer holdet, hvilket også indbefatter selvevaluering. Her står det klart for mig at Dataproces har behov for en anden CEO-profil end min. Samtidig kan jeg skabe en større værdi for Dataproces i det rent kundevendte arbejde.’’
Kjartan Jensen vil således fortsat være en del af holdet, men i en anden rolle, med fokus på det kunderettede salgsarbejde, som også er det der driver ham:
”Mit drive har altid været at se Dataproces vokse, og at se og høre om den forskel vores produkter og virke gør for vores kunder. At arbejde med ledelsen af Dataproces har været spændende og udfordrende, men det er ikke dér jeg henter min energi, den henter jeg hos kunden og ved et vækstende Dataproces. Derfor er salgsarbejdet for mig den mest direkte kilde til energi”
”Jeg har ingen planer om at trappe ud af Dataproces. Fremadrettet vil jeg rette mit fokus mod at sikre vores fortsatte vækst gennem nye kunder, samt fastholdelse af eksisterende kunder på de markeder Dataproces opererer i. Min tro på Dataproces´ strategi og vækstpotentiale betyder naturligvis også, at jeg fortsat vil være storaktionær i selskabet.”
Bestyrelsesformand HC Maarup udtaler:
’’Bestyrelsen beklager Kjartan Jensens beslutning. Kjartan har gjort en kæmpe indsats for Dataproces, men vi respekterer naturligvis beslutningen og vil konstruktivt igangsætte arbejdet med at finde en kvalificeret efterfølger på direktørposten. Vi glæder os over Kjartans fortsatte engagement og ser hans beslutning som en naturlig konsekvens af overgangen fra iværksætter til udvikler og vækstfremmer.’’
Selskabet (Nasdaq First North Growth Market Denmark : Ticker DATA) er forpligtet til at offentliggøre den ovenstående information i henhold til EU Markedsmisbrugsforordning punkt 17.
Kontakter
Om Dataproces Group A/S
Dataproces er et innovativt IT- og konsulenthus med speciale i løsninger, der er målrettet landets kommuner og deres digitale administration. Løsningerne spænder bredt fra robotteknologi og SaaS til dataanalyser samt sparring og rådgivning. Udgangspunktet og formålet er dog altid det samme: At bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune.
Dataproces – vi skaber værdi med data!
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum