Alefarm Brewing

Alefarm Brewing frigiver ny fadlagret baltisk porter

30.1.2023 08:50:01 CET | Alefarm Brewing | Investor Nyheder

Alefarm Brewing A/S tager hul på næste del af sit ambitiøse fadlagringsprogram med frigivelsen af en ny baltisk porter, som har været lagret på henholdsvis portvinsfade samt bourbonfade fra den anerkendte producent, Makers Mark.

Investornyhed nr. 30

Alefarm Brewing frigiver ny fadlagret baltisk porter

Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre datoen for frigivelsen af den næste fadlagrede øl, en såkaldt baltisk porter, som vil blive præsenteret ved et arrangement på bryggeriet.

Den ene variant af denne baltiske porter har været lagret i 9 måneder på portvinsfade, mens den anden variant har været lagret i 10 måneder på bourbonfade fra den anerkendte producent, Makers Mark. Frigivelsen af denne nye baltiske porter gør det således muligt at dufte og smage hvorledes forskellig fadlagring påvirker den givne øl.

Denne nye fadlagrede baltiske porter vil blive frigivet til et arrangement, som vil foregå på bryggeriet på Lunikvej 2B i Greve fredag d. 17. marts 2023 fra kl. 14:00 og frem. Her vil Selskabets direktion være til stede for at fortælle mere om fadlagringsprogrammet samt byde på smagsprøver af de to udgaver af denne øl. Det vil tillige være muligt at købe flasker med hjem, både enkeltvis såvel som i gaveæsker. Aktionærer opfordres til at deltage for at opleve denne begivenhed.

Frigivelsen af denne nye fadlagrede baltiske porter foregår som en del af Selskabets fadlagringsprogram, som har til hensigt at øge bryggeriets anerkendelse for at producere øl i verdensklasse.

Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:

"En af hjørnestenene, som blev præsenteret i forbindelse med vores børsnotering, er udvikling og lancering af et fadlagringsprogram, som har til formål at modne og forfine særligt udvalgte øl. Vi lancerer nu den næste fadlagrede øl, som er en helt ny baltisk porter, som for den ene dels vedkommende har været lagret på portvinsfade, og for den anden dels vedkommende på bourbonfade fra den anerkendte producent, Makers Mark. Vi ser med glæde frem til at præsentere disse to varianter for vores kunder og aktionærer."

Supplerende information

For spørgsmål omkring frigivelsen af den nye fadlagrede baltiske porter, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.

Kontakter

Kasper Tidemann

Stifter og CEO

kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye