
Hove påbegynder Hove Smart Lube-test med det tyske energiselskab EnBW Energie Baden-Württemberg AG.
Hove leverer udstyr og teknisk assistance.
Testkittet inkluderer hardware og software samt personaleuddannelse, til smøring af én vindmøllepark og 10 vindmøller.
"Dette er den første Hove Smart Lube-test med denne virksomhed, men vores tredje underskrevne testaftale i denne måned, globalt set", siger Thomas Cramer, CCO hos Hove. ”Hove har altid arbejdet med at løse vindindustriens udfordring med smøring af lejer. Vores produkter har hjulpet industrien med at gå fra manuel til automatiseret smøring, og nu digitaliserer vi den rejse med vores banebrydende IoT-løsning. Vi lader energiselskaberne teste vores udstyr først, så de får en fornemmelse af, om det passer ind i deres måde at gøre tingene på. Vi har arbejdet med EnBW Energie Baden-Württemberg AG før, og vi ved, at de er meget kompetente. Vi sørger for on-site træning i vores IoT løsning, og vil være i tæt kontakt med dem i hele perioden for at sikre et vellykket testforløb.”
Testperioden begynder i 1. kvartal 2023 og løber henover tre måneder.
Generelt om investornyheder:
Medmindre andet specificeres, er alle nye kundeaftaler og ordrer i henhold til Hoves strategiplan og ændrer dermed ikke på den udmeldte guidance.
| Forretningsområde | Ordrer under DKK 500.000 | Ordrer over DKK 500.000 |
| Vindmølleindustrien | Udmeldes ikke | Udmeldes |
| Hove Smart Lube IoT | Udmeldes | Udmeldes |
| Nye industrier | Udmeldes | Udmeldes |
| Nye datterselskaber | Udmeldes (ved ny kunde) | Udmeldes |
| Private Label | Udmeldes | Udmeldes |
| Internt i koncernen | Udmeldes ikke | Udmeldes ikke |
Hove skelner i alle udmeldinger mellem tre kundekategorier; mindre og mellemstore kunder defineres som ”kunder”, producenter af vindmøller, kraner og andet maskineri med mekaniske lejer defineres som ”OEM’er” og de 10 største operatører i de respektive regioner og/eller industrier defineres som ”store operatører”.
Hove melder alle aftaler og ordrer ud med en samlet estimeret værdi på højere end 500.000 kr.
Salg af Hove Smart Lube, private label-aftaler, ordrer til nye industrier samt den første ordre til nye kunder i Indien og Brasilien er centrale i Hoves strategi, hvorfor disse udmeldes hver gang en ordre modtages.
Ordrer internt mellem Hoves selskaber udmeldes ikke.
Yderligere Information
Maja Vonsild Jørgensen
CEO Hove A/S
Tlf. (+45) 31359410
Email: mvj@hove-as.dk
Certified adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf: +45 2072 0200
E-mail: jn@nordencef.dk
www.nordencef.dk
Kontakter
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum