
Topdanmark Forsikring A/S indfrier 800 mio. kr. kapitalbeviser (Tier 2 kapital) og udsteder 400 mio. kr. kapitalbeviser (Tier 1 kapital)
Topdanmark Forsikring A/S indfrier 800 mio. kr. kapitalbeviser (Tier 2 kapital) og udsteder 400 mio. kr. kapitalbeviser (Tier 1 kapital)
19. december 2022
Med nr. 20/2022
Topdanmark Forsikring A/S udstedte den 30. december 2020 kapitalbeviser (Tier 2 kapital) for 500 mio. kr. som ansvarlig lånekapital. Ligeledes udstedte selskabet den 16. december 2021 kapitalbeviser (Tier 2 kapital) for 1,000 mio. kr. som ansvarlig lånekapital. Efter frasalget af Topdanmark Liv Holding A/S er Topdanmark-koncernens solvenskapitalkrav reduceret betragteligt, hvorfor en stor andel af disse kapitalbeviser ikke længere kan indregnes som solvenskapital.
Som led i den vedvarende indsats for at optimere kapitalstrukturen og med baggrund i obligationsvilkårene og Topdanmark Forsikring A/S' kapitalforhold i øvrigt har Topdanmark Forsikring A/S derfor dags dato indfriet kapitalbeviser (Tier 2 kapital) for i alt 800 mio. kr. Finanstilsynet har på forhånd godkendt indfrielsen. Indfrielsen vil ikke have en betydende effekt på Topdanmark-koncernens solvensgrad. Efter indfrielsen har Topdanmark Forsikring A/S nu udestående kapitalbeviser (Tier 2 kapital) for i alt 700 mio. kr., som udløber den 16. december 2031, men som selskabet har mulighed for at førtidsindfri til kurs 100 den 16. december 2026 under forudsætning af, at kravene i Solvens II efterleves, inklusive Finanstilsynets forudgående godkendelse.
Derudover har Topdanmark A/S, som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 16/2022, indfriet kapitalbeviser (Tier 1 kapital) for 400 mio. kr. udstedt i 2017 som ansvarlig lånekapital. Som erstatning herfor vil Topdanmark Forsikring A/S den 22. december 2022 udstede kapitalbeviser (Tier 1 kapital) for samlet nominelt 400 mio. kr. Udstedelsen af 400 mio. kr. er en private placement. Udstedelsen vil påvirke Topdanmark-koncernens solvensgrad positivt ift. senest offentliggjorte kvartalsrapport.
Kapitalbeviserne udgør ansvarlig lånekapital og forrentes med 3-måneders CIBOR + 4,75% p.a. Hvis CIBOR skulle bortfalde, bliver parterne enige om en relevant substitut. Løbetiden er uendelig, men Topdanmark kan førtidsindfri lånet til kurs 100 den 22. december 2027 og på enhver rentebetalingsdag derefter under forudsætning af, at kravene i Solvens II efterleves, inklusive Finanstilsynets forudgående godkendelse.
Eventuelle henvendelser:
Lars Kufall Beck, CFO
Telefon: 44 74 30 28
Robin Løfgren, IR-direktør
Telefon: 44 74 40 17
Mobiltelefon: 29 62 16 91
Topdanmark Forsikring A/S
CVR nr. 78416114
Borupvang 4
2750 Ballerup
Kontakter
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum