Ørsted A/S

Ørsted har gennemført udstedelse af grønne hybridobligationer

29.11.2022 17:41:48 CET | Ørsted A/S | Investor Nyheder

MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA, DETS TERRITORIER OG BESIDDELSER, NOGEN DELSTAT I USA ELLER DISTRICT OF COLUMBIA (’USA’) ELLER EN ’US PERSON’ (SOM DEFINERET I REGULATION S I U.S. SECURITIES ACT AF 1933) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE

Ørsted A/S (’Ørsted’) har i dag prissat subordinerede grønne hybridobligationer for 500 mio. euro med endelig udløb den 8. december 3022 og med første rente-justeringstidspunkt i 2028 (NC6). Afregningsdato for nyudstedelsen er fastsat til 8. december 2022.

Formålet med nyudstedelsen er at refinansiere de udestående EUR 349.978.000 af Ørsteds 6,25 % hybridobligation udstedt i 2013, som kan indfries til kurs pari på hybridobligationens første rente-justeringstidspunkt den 26. juni 2023, samt proaktivt at forvalte Ørsteds portefølje af hybridobligationer. Ørsted har i dag også inviteret ejere af denne hybridobligation til at tilbyde Ørsted at tilbagekøbe deres beholdning af hybridobligationen – se den særskilte koncernmeddelelse om købstilbuddet.

Sammendrag af de nye 500 mio. euro subordinerede grønne hybridobligationer:

  • Nominelt beløb: 500 mio. euro
  • Udløbsdato: 8. december 3022
  • Indfrielsesoption: ved kurs pari fra 8. september 2028 til og med 8. december 2028 og ved alle efterfølgende kuponbetalingsdage
  • Fast årlig kuponrente frem til 8. december 2028: 5,25 %
  • Udstedelseskurs: 100,00
  • Ordrebog: 9,8 x overtegnet
  • Noteret på Luxembourg Stock Exchange (officiel liste) og Luxembourg Green Exchange Platform (LGX)


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Carsten Birkeland Kjær
99 55 77 65
cabkj@orsted.com

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
ir@orsted.com


Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Desuden leverer Ørsted energiprodukter til sine kunder. Ørsted er det eneste energiselskab i verden med en videnskabeligt baseret målsætning om netto-nuludledning. Målsætningen er valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Derudover sigter Ørsted mod, at alle nye grønne energiprojekter, som selskabet sætter i drift, skal have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning senest i 2030. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2022 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har ca. 7.700 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2021 en omsætning på 77,7 mia. kr. (10,4 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye