
Tilfredsstillende resultat af aktieemission i Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank igangsatte den 14. april 2021 en udvidelse af aktiekapitalen med udbud af 1,8 mia. nye aktier à nominelt 1 kr. med fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer. Udbuddet fandt sted i henhold til prospektet offentliggjort af banken samme dag.
Ved tegningsperiodens udløb den 29. april 2021 var der afgivet tegningsønsker på 2.120.057.977 nye aktier svarende til en overtegning på 18 %. Udbuddet blev således fuldt tegnet.
Bruttoprovenuet fra udbuddet udgør i alt 1,8 mia. kr., og tegningen af de 1,8 mia. nye aktier blev fordelt mellem 6.342 aktionærer.
Kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen den 10. maj 2021, og bankens samlede aktiekapital udgør herefter nominelt 2,1 mia. kr. fordelt på 2,1 mia. aktier à nominelt 1 kr.
Nettoprovenuet fra udbuddet (dvs. bruttoprovenuet efter fradrag af anslåede udgifter, der skal afholdes af banken) forventes at udgøre ca. 1,778 mia. kr. Nettoprovenuet skal blandt andet bruges til køb af aktier i Vestjysk Bank A/S som nærmere redegjort for i prospektet.
Bankens direktion og bestyrelse betegner resultatet af kapitaludvidelsen som tilfredsstillende. Der er især stor tilfredshed med den interesse, der har været for at tegne de nye aktier – hvilket bl.a. har vist sig ved en overtegning.
Bankens aktionærer kan logge ind på aktionærportalen og se deres ejerskab af aktier i banken i løbet af den 17. maj.
Bankens vedtægter er opdateret, så de afspejler kapitalforhøjelsen, og er tilgængelige her: https://www.al-bank.dk/om-banken/fakta-og-historik/generalforsamling
For yderligere information: Kontakt branding- og kommunikationsdirektør Peter Froulund, Arbejdernes Landsbank, på tlf. 29 20 26 48 eller peter.froulund@al-bank.dk
Kontakter
Om Arbejdernes Landsbank a/s
Arbejdernes Landsbank er den 6. største bank i Danmark med ca. 350.000 kunder, 1.100 ansatte og 61 filialer fordelt over hele landet.
Banken tilbyder finansielle produkter og ydelser kombineret med ansvarlig rådgivning til private, foreninger og små og mellemstore virksomheder. Banken er 13 år i træk kåret til danskernes foretrukne bank i den største uafhængige tilfredshedsundersøgelse af danske banker (Voxmeter 2022).
Det er vores mål, at rådgivningen skal skabe værdi for kunden, og at serviceniveauet hører til et af landets absolut højeste. På det værdigrundlag driver vi en sund bank med en solid økonomi og med stor respekt for vores kunders tid og penge.
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum