Monsenso

Monsenso lancerer udvidet version af sin kliniske web portal og patient app

1.12.2022 16:30:09 CET | Monsenso | Investor Nyheder

Monsenso udvider sin digitale sundhedsløsning for at forbedre understøttelse af behandling og kliniske forsøg indenfor mental sundhed og kroniske lidelser.

Produktudvidelserne omfatter en forbedret og endnu mere intuitiv brugergrænseflade, som øger mulighederne for patientmonitorering og behandlingsunderstøttelse for klinikere og samtidig tilbyder bedre kommunikations- og samarbejdsfunktioner mellem klinikere og patienter.

Blandt andet gør udvidelserne det muligt for klinikere at anbefale behandlingsindhold til patienter individuelt, så behandlingen gøres mere personlig. Klinikere kan nu anbefale specifikke øvelser, psykoedukatorisk træningsmateriale eller kliniske spørgeskemaer, så disse fremhæves i den patientens app. Når klinikere har anbefalet indhold via web portalen, får patienten en påmindelse på telefonen, og det anbefalede indhold fremhæves med det samme i patientens app. Det gør det muligt for klinikere at give en mere personligt tilpasset behandling og hjælper til at styrke patienters engagement i behandlingen og evne til at hjælpe sig selv mellem konsultationer.

Produktudvidelserne er et resultat af en omfattende bruger-centreret designproces, som involverede patienter og klinikere i både design og test for at sikre at udvidelserne møder brugernes behov.

Vi glæder os over at kunne tilbyde en forbedret version af vores digitale sundhedsløsning til partnere, klinikere og patienter. Den feedback vi har fået via den omfattende testperiode er fremragende, og vi glæder os til at hjælpe patienter, deres pårørende og klinikere endnu mere fremadrettet”, siger CEO, Thomas Lethenborg.

Om Monsenso

Monsenso er en innovativ virksomhed, som tilbyder en digital sundhedsløsning til brug for decentaliserede forsøg, patientmonitorering og behandlingsunderstøttelse. Vores mission er at bidrage til bedre sundhed til flere personer og lavere omkostninger ved at understøtte behandling og kliniske forsøg digitalt og bedre udnytte patienters egne data. Vores løsning bidrager til optimering af både behandlingen og klinsike forsøg og giver et detaljeret overblik over patienters sundhed via indsamling af data om deres tilstand, adhærens og adfærd. Løsningen forbinder patienter, omsorgspersoner og behandlere for at muliggøre digital understøttelse af personligt tilpasset behandling og effektive decentraliserede kliniske forsøg. Vi samarbejder med sundhedsvæsenet, medicinalindustrien og forskningsinstitutioner verden over i vores forsøg på at levere løsninger som passer ind i patienters og sundhedsprofessionelles hverdag. Få mere at vide på www.monsenso.com

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye