Topdanmark A/S

Topdanmark Forsikring A/S sælger Topdanmark Liv Holding A/S

18.3.2022 06:59:52 CET | Topdanmark A/S | Intern viden

Topdanmark Forsikring A/S sælger Topdanmark Liv Holding A/S

18. marts 2022

Med. nr. 07/2022

Topdanmark Forsikring A/S har underskrevet en aftale om frasalg af Topdanmark Liv Holding A/S og alle datterselskaber heraf til Nordea Life Holding AB for en købesum svarende til en goodwill på 1,5 mia. kr. Transaktionen er en naturlig forlængelse af konsolideringen i livsforsikringssektoren igennem de seneste år, og rationalet er at skabe et fokuseret skadesforsikringsselskab, at forbedre combined ratio og indtjeningskvaliteten ved at afhænde syge- og ulykkesforretningen, samt at frigøre en signifikant kapitalbinding og dermed øge udbyttekapaciteten betragteligt. Efter handlens gennemførsel vil Topdanmark Forsikring A/S fortsætte med at distribuere livsforsikringsprodukter for Topdanmark Livsforsikring A/S og Nordea, hvilket styrker det eksisterende samarbejde mellem Nordea og Topdanmark omkring skadesforsikringsprodukter.

Gennemførslen af frasalget er blandt andet betinget af relevante regulatoriske godkendelser. På nuværende tidspunkt forventes frasalget gennemført i andet halvår 2022. Som følge af frasalget forventer Topdanmark A/S at afholde transaktionsomkostninger samt omkostninger til separation og restrukturering/omkostningstilpasning for samlet ca. 0,3 mia. kr. Nettoprovenuet ventes således at være ca. 1,2 mia. kr. efter skat, hvilket under antagelse af handlens gennemførsel pr. 31. december 2022 skal tillægges Topdanmarks resultat for året. Den senest offentliggjorte modelmæssige resultatprognose for 2022 på 1,2-1,45 mia. kr. vil i forbindelse med regnskabet for Q1 2022 blive opdateret med det forventede nettoprovenu for denne handel samt relevante ændringer på baggrund af udviklingen i Q1 2022.

Frasalget forventes alt andet lige at påvirke solvensprocenten i Topdanmark A/S positivt med ca. 150 procentpoint, blandt andet som følge af at solvenskravet forventes at falde til ca. 2 mia. kr. Dette svarer til ca. 3 mia. kr. i ekstra solvensoverdækning, som giver Topdanmark potentiale til at foretage en ekstraordinær udbyttebetaling efter handlens gennemførsel.

Eventuelle henvendelser:

Lars Kufall Beck, CFO

Telefon: 44 74 30 28

Robin Løfgren, IR-direktør
Telefon: 44 74 40 17
Mobiltelefon: 29 62 16 91

 

Topdanmark A/S
CVR nr. 78040017
Borupvang 4
2750 Ballerup

 

Kontakter

Robin Hjelgaard Løfgren

Head of Investor Relations

rho@topdanmark.dk

Om Topdanmark A/S

Topdanmark er et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber.

I mere end 100 år har vi hjulpet vores kunder med at passe på det, der betyder mest. Forebygge og begrænse skader. Sikre økonomisk tryghed før og efter pensionsalderen. Til gavn for både mennesker og miljø.

Det gør os til en attraktiv virksomhed – ikke kun for vores kunder, men også for vores medarbejdere, aktionærer og verden omkring os.

Læs mere om Topdanmark på topdanmark.com

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye