Alefarm Brewing

Alefarm Brewing udvalgt til at brygge årets øl til Copenhagen Beer Week

16.3.2022 08:55:00 CET | Alefarm Brewing | Investor Nyheder

Alefarm Brewing A/S har indgået samarbejde med Copenhagen Beer Week, en festival som har til formål at fremhæve og fejre den danske ølbranche sammen med ølentusiaster over hele landet. I den forbindelse brygges en pale ale, som lanceres i alle MENY-butikker i Danmark.

Investornyhed nr. 18

Alefarm Brewing udvalgt til at brygge årets øl til Copenhagen Beer Week

Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre sit samarbejde med Copenhagen Beer Week.

Selskabet er udvalgt til at brygge årets øl i forbindelse med festivalen, som løber af stablen fra d. 11. til og med d. 21. maj. I denne periode vil der være arrangementer for og med aktører inden for den danske ølbranche på barer, restauranter og øvrige lokationer over hele København.

Festivalens samlingspunkt er årets øl, som Alefarm Brewing er blevet udvalgt til at brygge. Dette års øl bliver en pale ale på 5,3% tilsat revet appelsinskal og rooibos for at give både sødme og dybde - og for at komplementere den friske humle.

Årets festivaløl er navngivet Lyse Nætter og vil - udover at optræde til festivalen i København - komme til salg i alle MENY-butikker i Danmark. Lyse Nætter vil blive markedsført som en fejring af det gode danske øl og sommerens komme.

Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:

"Vi er stolte over at være udvalgt til dette års samarbejdspartner med Copenhagen Beer Week. Vi har i fællesskab udviklet en opskrift, som resulterer i en frisk og fyldig pale ale, som både er en fejring af det gode danske øl og en hyldest til de sødmefulde lyse nætter, som kendetegner den danske sommer - perfekt til solrige dage med festival og glæde."

Supplerende information

For spørgsmål omkring samarbejdet med Copenhagen Beer Week, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.

Kontakter

Kasper Tidemann

Stifter og CEO

kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet blev etableret i 2015 og har sin produktion i Greve, syd for København. Selskabet har fokus på moderne fortolkninger af populære stilarter inden for øl, herunder blandt andet IPA og DIPA, samt smagfulde og indbydende sæsonøl, som ofte er brygget med brug af lokale ingredienser. Selskabets mission er at skabe gode og vedvarende oplevelser med øl.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye